Q&A: Kristine Mandsberg / Tekstildesigner

Q&A: Kristine Mandsberg / Tekstildesigner

Man SKAL interagere med værkerne for at få det fulde udbytte hos Kristine Mandsberg. Foto: Daniel Schriver

af Redaktionen

Charlotte Jul, Stine Nørgaard Lykkebo og Susanne Hviid udgør tilsammen redaktionen på designETC, og denne artikel er blevet til i et samarbejde mellem vores forskellige kompetencer, blik og erfaring.

Vis billedserie

PLEASE TOUCH
Kirstine Mandsberg
Officinet
6-26 jan

Med udstillingen PLEASE TOUCH skubber tekstildesigner Kristine Mandsberg de vante forestillinger om faget og udstillingsdesign til side. Her skal man nemlig helst røre og interagere med værkerne for at få den fulde helhedsoplevelse.

Hvorfor er det vigtigt, at publikum interagerer og rører ved dine værker?
Udstillingen hos Officinet er et forstudie til en større udstilling hos Nicolai i Kolding, hvor jeg skaber tre store rumlige installationer med titlen LANDSCAPE. Her er det tanken, at værk og rum smelter sammen til en kropslig oplevelse. Derfor har det været vigtigt for mig at undersøge ideen om, hvad det vil sige, at man kan undersøge og røre ved værkerne og forstærke den rumlige oplevelse ved at bruge flere sanser.

Hos Mandsberg er taktiliteten i højsædet. Beskueren kan blive en interaktør ved at bøje sig ned og mærke værkernes tekstur. Foto: Daniel Schriver

Jeg ville prøve nogle materialer af, som man får lyst til at røre ved, og skabe ét stort værk med flere delelementer, hvor udstillingsdesignet bliver til en rumlig installation, man kan gå på opdagelse i.

En reference til udstillingen er ideen om, hvordan man bevæger sig gennem et landskab og oplever det. Måden man oplever helheden på, når man skuer ud over landskabet, hvordan man skal helt tæt på for at opleve nuancerne. Måske skal man bøje sig ned og røre, hvis man vil opleve den taktile dimension. Beskueren bliver aktiv og oplever noget forskelligt alt efter, hvordan man bevæger sig igennem udstillingen, og hvor man anskuer værkerne fra.

Tekstildesignerens udgangspunkt fornægter sig ikke. Her i en rumlig skulptur. Foto: Daniel Schriver

Hvordan har du konkret fået 2D- og 3D-oplevelsen til at fungere?
Selve udstillingsdesignet består af seks plateauer med reference til et 2D-højdekort. Plateauerne er placeret i forskellige højder, så de går fra at være todimensionelle til at være rumlige. Derudover har jeg bearbejdet nogle af fladerne, så de fremstår, som om de ligger mellem 2D og 3D.

Det er blevet et dogme for mig at tænke en større skala ind i mit arbejde, da jeg arbejder rumligt. Med min baggrund som tekstildesigner, tager jeg altid udgangspunkt i fladen og får den herefter til at fungere i rummet.

Hvordan eksperimenterer du med dit fag til udstillingen?
Jeg er utroligt stolt af mit fag og ser masser af muligheder i at udforske og udfordre tekstilfaget, mens jeg bygger på de traditionelle grundsten som materialer, farver, teksturer og mønstre.

2D og 3D smelter sammen i optiske formationer, når Mandsberg manipulerer overflader og dimensioner. Foto: Daniel Schriver

Mine værker indeholder det foranderlige som en kontrast til repetitionen, som jo ligger i mit fag. Desuden arbejder jeg i stor skala – helst meget større end kroppen, så man kan blive opslugt af værket. Som tekstildesigner har man både fornemmelse for detaljen, men også for helhedsoplevelsen.

Hvad er det tekstilfaget kan? Med tanke på bl.a. Designskolens omlægning…
Tekstil er et fantastisk fag, der trænger til at blive re-brandet, så man får øjnene op for, hvad en nutidig tekstildesigner er og kan. Jeg sidder i bestyrelsen for foreningen KONTEMPO, som er skabt for at synliggøre potentialet i tekstil. Faget er i min optik en form for grundforskning, som andre fag bør få øjnene op for for at lade sig inspirere af teknikken, overfladen, dekorationen eller bearbejdningen.

Farvesætning er et klassisk tekstilt værktøj, der kommer til ære i disse værker. Foto: Daniel Schriver

Jeg har fulgt med i nedskæringerne og kan godt forstå, at der ikke er brug for så mange traditionelle tekstildesignere længere. Man bør i stedet gøre faget tidssvarende – måske i en ny form med en ny titel. Material & Surface designer synes jeg er mere rammende, og jeg ville ønske, at man transformerede bachelor-delen til en helstøbt kandidatuddannelse, hvor faget både favnede fordybelsen og var tilpasset den tid, vi lever i. Så vil tekstilfaget stå langt stærkere og være mere efterspurgt ude i industrien.

Kommentarer

Del artiklen

'Q&A: Kristine Mandsberg / Tekstildesigner'

Facebook