Smykketøj på vrangen

Smykketøj på vrangen

Selvom der ikke er meget tilbage af den gamle herreskjorte, bæres smykket stadig som skjorte. Værket havde Camilla Prasch med på den prestigiøse udstilling SCHMUCK i München, 2018. HEMD ohne ALLES. Foto: Søren Nielsen

af Pernille Anker Kristensen

Pernille Anker Kristensen har formidlet designstoffet gennem flere år for bl.a. Jyllandsposten, ligesom hun har været ekstern lektor på Københavns Universitet, censor på Designskolen og nu er medlem af Association Internationale des Critiques d’Art (AICA).

Billedserie

Ordnung Lass' Sein
Officinet
til 29 apr 2018

Designeren Camilla Prasch kogevasker, skævvrider og dekonstruerer smykkekunsten med et fejlfuldendt soloshow i Officinet.

“Det virker halvfærdigt, næsten sløset. A4-papiret i udhængsskabet erstatter plakaten foran Officinet i Bredgade. Der ligger renseribøjler på trappen, mens håndværkerstigen stadig står fremme indenfor. For ikke at tale om de uåbnede, brune postpakker på gulvet.

Bag det interimistiske setup står smykkefænomenet Camilla Prasch. Hun udfordrer sin indre perfektionist med soloudstillingen Ordnung Lass’ Sein! Eller på dansk: Orden, lad den være! 

Her kløver hun talemåden ”Ordnung muss sein” med en hilsen til det fædrene, tyske ophav. Bevidst dyrker hun det uperfekte og ufærdige i avantgardistiske halskæder og armbånd. Som i serien ANGEZOGHEN, der er fragmenter af tøj, frarøvet deres oprindelige funktion. 

Fem forskellige skjorter har ladet livet for kæden. Først fik de en gang sølvmaling og bagefter en tur i kogevasken. MANCHETTENKETTE in GRüN. Foto: Søren Nielsen

Omfavner det forkerte
Smykkerne hænger på renseribøjler i snore ned fra loftet. Upraktisk, at man ikke må slå søm i væggen på kunsthåndværkernes eget udstillingssted. Men løsningen er i tråd med værkernes stoflige natur.

Smykket, der var med på SCHMUCK 2018, handler om det feminine, symboliseret ved blomsten, og om at vise sig frem. FÄCHERBLUME mit ANHANG. Foto: Søren Nielsen

Gulvspejlet på hjul er et fiffigt greb, der snildt forvandler udstillingslokalet til prøverum. Der er også en æske smykker, så man kan prøve. Det kræver sin mand/kvinde at bære de aparte smykker. 

Missionen er at omfavne det forkerte. At fremelske fejl. Uartigt vender Camilla Prasch vrangen ud på udtjente cardiganer og skjorter, så kun kraven er tilbage som det sidste spor af beklædning. Som i HEMD ohne ALLES, der var med i år på den prestigefyldte udstilling SCHMUCK i München, hvor Camilla Prasch slap gennem nåleøjet som eneste dansker.

Camilla Prasch dekonstruerer og skævvrider. Ødelægger værker, hun har brugt lang tid på, og overhælder dem med fed sølvmaling. Alt sammen for at ryste sin indre kontrolfreak. Og udstillingsgæstens.

På et ydre plan handler det selvfølgelig også om at undersøge forskellige materialer og teknikker og udfordre publikums opfattelse af smykkekunst.

Brev til vennerne
Det begyndte med et brev til kolleger og venner. Her bad Camilla Prasch om stofrester og genbrugsguld fra værksteder og gemmer. Helst af den lette slags, parat til at genopstå som bærbare smykker. 

Tidligere har hun genbrugt egne produktionsrester og fund fra loppemarkeder og Røde Kors-butikken på Nørrebrogade. Men denne gang skulle der spædes op med donationer udefra.

Readymade-smykkerne krydser materialer og teknikker. Alt fra skiveskårne salt- og peberkværne i marmor til spejlblanke lattergaspatroner har fundet vej til kunsten.

På frontvæggen hænger fire Vægbrocher. En slags inspirationstavler i rød, sølv, sort og hvid, der blotlægger processen. Udstillingsteksten røber, at designere fra ind- og udland som Ditte Hammerstrøm, Katja Prins og Barbara I Gongini har doneret rester. Men desværre ikke, hvad den enkelte har bidraget med.

En af Praschs inspirationstavler. WANDBROSCHE – ROT. Foto: Søren Nielsen

Mellem smykke og tøj
Uanset hærværksstrategien har Camilla Prasch fremtryllet en æstetisk samling smykker til skrinet. Eller måske klædeskabet? For smykketøjet placerer sig i ‘cross over’ mellem couture og bijouteri. 

For hvor går grænsen mellem smykke og tøj? Og hvor meget kan man fjerne, før skjorten bliver halskæde og manchetten armbånd? De spørgsmål konfronterer værkerne os med.  

Afsættet i uddannelsen ‘Rum’ på Designskolen skinner igennem. Modsat mange smykkefolk er Camilla Prasch ikke uddannet i ædelmetal. Og det er måske hendes force. Hendes konceptuelle objekter forholder sig først og fremmest til rummet og kroppen i bevægelse.

For at udfordre sin indre perfektionist har Camilla Prasch udsat blomsterne for noget, de ikke kunne tåle: Kogevask + maling. mit SILBERLöFFEL. Foto: Søren Nielsen

Brutal vask
Hvor meget Camilla Prasch end sætter dogmeregler op for sig selv, er værkerne velkomponerede og fejlfuldendte. Men det er helt med vilje. Her er det fejlene, der er de smukke, og det flossede, der har kant.

At det er svært at slippe dæmonerne løs, er uskyldsværket die UNBEFLECKTE bevis på. Hendes allerførste værk. Først blev de møjsommeligt broderede blomster udsat for en brutal og krympende kogevask. Men den sidste finish – at besudle det snehvide smykke med dryppende, sort blæk – havde Camilla Prasch alligevel ikke hjerte til.

Her har Camilla Prasch dekonstrueret sin egen gamle skjorte, så den akkurat lige kan bæres om halsen som kæde. KRAGENKETTE geblümt. Foto: Søren Nielsen

Spørg kunstneren
Da jeg besøger udstillingen på den første åbningsdag, er formidlingen tilsyneladende ikke helt på plads. Jeg kunne godt have ønsket mig mere retning og struktur. Måske ligefrem pædagogik.

Teksterne, som man kan tage med rundt, går bag om udvalgte værker. Og prislisten med små billeder hjælper med at identificere, hvad der er hvad. Men det er stadig et opklaringsarbejde, når smykket henne på bøjlen hverken er forsynet med titel, nummer eller anden markering.

Heldigvis passer Camilla Prasch selv udstillingen. Det er praktisk med en guide, men også spændende. For der er så mange lag og historier, at udstillingen er et tykt katalog værdig.

Her udfordrer Camilla Prasch sin monokrome tilgang til farver. Værket handler om Japan og barndom med stof i legende farver fra et barns kimono. UNFERTIG in ROT-ORANGE. Foto: Søren Nielsen

Prøv at spørge hende om fascinationen af mode, Japan og Comme des Garcons. Om stoffet med yndlingsmotivet krysantemum fra et loppemarked i Kyoto. Om hadefarven blå. Om den lille japanske uro over døren, som holder onde ånder væk. Om vimplen, der repræsenterer hendes danske mor og kun bliver luftet ved særlige lejligheder. Om Kirsten Delholms gamle nederdel, som Prasch købte på et loppemarked hos Hotel Pro Forma.

Hver en genstand og stofrest har sin egen fortælling. Udstillingen har flere tilgange. Man kan også droppe videbegærligheden, sætte den indre kontrolfreak på pause og bare nyde synet af den sublime smykkekunst. Ordnung Lass´ Sein!

Udstillingen bygger videre på Ordnung Lass’ Sein!, der i 2017 markerede Camilla Praschs 50 års fødselsdag på Gallerie Hilde Leiis i Hamborg. I 2019 bliver den vist i Platina Gallery i Stockholm.

Smykkefesten fortsætter i beskåret form hos Anne Black på Gammel Kongevej 105 fra den 4. maj.

Del artiklen

'Smykketøj på vrangen'

Facebook