Ingen kan træde ud i den samme flod to gange – 99 lerkar til Heraklit
Officinet
Til 11 marts 2018
Den 24. februar åbnede keramiker Lise Seier Petersen udstillingen Ingen kan træde ud i den samme flod to gange – 99 lerkar til Heraklit i Officinet. Her udstiller hun en tværæstetisk dokumentation af sin land art-installation fra 2014, ved samme navn, gennem fotografier, lysbilleder og skitser af de 99 lerkar.
Hvordan kan man visualisere, at en flod, et lerkar eller noget helt tredje altid er i forandring? Det spørgsmål forsøger Lise Seier Petersen med en land art-installation, som er blevet vist i parken ved KunstCentret Silkeborg Bad siden 2014, at give et svar på.
Installationen består af 99 lerkar, der nedbrydes af vind, vejr og tid, og som forsøger at visualisere en konkret tidslig bevægelse. Lerkarrene er brændt ved mellem 300 og 1150 grader, for at tilføje dem forskellige jordlige nuancer og for at sikre sig, at de nedbrydes med forskellig hastighed.
I projektet arbejder Seier Petersen med den før-sokratiske filosof Heraklits tese, at ”Ingen kan træde ud i den samme flod to gange” – et budskab, som indikerer tidens gang, og hvordan alting er i konstant bevægelse og derfor foranderligt. Projektet blev i sin tid fremstillet på Statens Værksteder for Kunst, og fotograf Kirstine Autzen samt kunstnerduoen Ingvartsen & Rejnert har henholdvis dokumenteret tilblivelsen og karrenes bevægelse samt forfald siden udstillingens åbning. Den dokumentation udgør nu dele af udstillingen i Officinet.
Her kan man – foruden skitser af de 99 lerkar, en 1:1-model af et af lerkarrene og Ingvartsen & Rejnarts lysbilledeskildringer – se Autzens fotografiske formidling, som skal få beskueren til at fundere over, hvad der sker med objektet i evig bevægelse, når det fotograferes og dermed fastfryses i nuet.
Netop fordi installationen ved Silkeborg Bad nedbrydes og dermed er i konstant bevægelse, kan helheden kun opleves i denne fotografiske dokumentation. Her trækkes det tredimensionelle værk ind på den plane flade, og objektets konstante forandring stopper.
Seier Petersen opfordrer med sin udstilling også til en overvejelse om, hvorvidt nedbrydelsen af lerkrukkerne overhovedet skal kaldes forfald eller blot for et nyt stadie i kunstværkets konstante bevægelse. Et af hendes hovedspørgsmål er, om udfaldet bliver mere eller mindre kunstværk i processen.
Ud over udstillingen har Seier Petersen, som desuden læser kunsthistorie på universitetet, også formidlet projektet på skrift, hvor hun går i dybden med de overvejelser og spørgsmål, der er nævnt her. Det skriftlige produkt Objektet og Fladen skal fungere som afsæt til hendes næste projekt, der vil kredse om krydsfeltet mellem billedkunst, kunsthåndværk og kunstteori i en forskningsinspireret og praksisbaseret ramme.
Kilde: Lise Seier Petersen
Alle lørdage og søndage i periode vil Seier Petersen være tilstede i udstillingen, klar til at fortælle og uddybe tankerne bag sit projekt.
