Wabi-Sabi
Officinet
Bredgade 66
Kbh. K
4 - 26 nov
I Officinet hos Danske Kunsthåndværkere & Designere viser keramiker Birgitte Christens en blanding af nye og gamle værker under titlen Wabi-Sabi: En japansk æstetik, der kredser om det ikke-perfekte.
I sine nyeste værker har Birgitte Christens arbejdet videre med det uhyggelige og udefinerbare i kontrasten mellem det figurative og abstrakte med konkrete citater fra japansk kultur som kimonobælter, farver og naturmotiver. Store skulpturer modelleres op med forskellige japanske lerarter og indkøbte glasurer. Her bygges bro mellem traditioner, kulturer i både teknik og udtryk.

Det var et længere arbejdsophold i Japan, der gav Birgitte Christens inspiration og viden om nye teknikker. Særligt den japanske filosofi ’wabi-sabi’ om accept af det ikke-perfekte og en værdsættelse af det ukontrollerbare i processen, har spillet en afgørende faktor i bearbejdningen af det færdige værk.
I Japan har Birgitte Christens arbejdet med den japanske brændingsteknik ’anagama’ i ovne, der brændes med træ på en blivende toptemperatur af 1280-1300 grader over 3-4 døgn. Asken fra træet smelter og lægger sig som glasur på keramikken. Her er det kendetegnende, at udfaldet i brændingsprocessen ikke er til at styre, og de færdige værker bliver resultatet af en kunstnerisk vision kombineret med en ukontrollerbar proces.

Birgitte Christens egen krop bliver en del af værket gennem selve udførelsesprocessen, hvor hun afstøber dele af kroppen. Det var en teknisk udfordring at undersøge, hvor stor en organisk og kompleks støbeform, hun kunne lave med egen kraft. Birgitte Christens har tidligere arbejdet med kroppen i andre arbejdsteknikker og nogle af disse værker vil også kunne opleves på udstillingen.
Kilde: Pressemeddelelse
Fernisering, fredag den 3. november kl. 17. Officinet, Danske Kunsthåndværkere & Designere, Bredgade 66, 1260 København K