Årets Manifesta dedikeret til dedikation

Litteratur, arkitektur, billedkunst, musik. I århundreder har vi været enige om, at de alle er arter af kunst. Men hvad med kunsthåndværk og design?

Omend det blev noget senere, opfattes og dyrkes både kunsthåndværk og design i dag som selvstændige kunstarter i Danmark – med indlemmelse i Statens Kunstfond i 1969 og med kunsthåndværkerskoler, der blev til designskoler, der siden blev til akademier i 2012.

Så hvorfor skal vi fortsat tale om fagenes kunstneriske berettigelse?

Ole Jensen, som i mange år selv har stået med hænderne i leret og omsat sine ideer til gangbare designs med succes i både ind- og udland, er i år kurator for Manifesta-arrangementet; en fagkonference som årligt fejrer dansk design og kunsthåndværk. For ham er der ingen tvivl. Kunsthåndværk og design er ikke blot en serviceydelse, en industri, en kommerciel løftestang. Det er en sart kunstart, som kræver tid, tillid og frihed til at udvikle sig og kvalificere den danske designkultur. Men det kræver fortsat, at der kæmpes for det.

En nærværende Manifesta
Næste kampplads er Manifesta, og Ole Jensen har forberedt sig grundigt, siden Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg i sommers spurgte ham, om han ville kuratere talerækken. I et skriftligt oplæg står hver sætning og dirrer af præcision, ord for ord.

“Rosa er væver og tekstildesigner, uddannet fra Designskolen i Kolding. Uden at give slip på faglig stolthed imødekommer hun med sine enkle tekstiler og udadvendte aktiviteter det moderne menneskes længsel efter ikke blot at være kunde, men at få et forhold til og at kunne gennemskue et produkt. Hun bringer håndværket ind som fuldgyldig og hyperreel aktivitet og nærværende produktionsform….”

Ole Jensen læser højt fra sit værkstedsskrivebord med udsigt til en grøn baggård på Frederiksberg. Kunstfondens udvalg har ellers ikke tidligere udliciteret Manifesta-opgaven til en ekstern, navngiven kurator, men i år skal det være.

Og de har valgt et visionært fyrtårn til opgaven. Sidste forår åbnede Ole Jensen Biennalen for Kunsthåndværk og Design med en stærk tale med budskab til de skabende om at turde fejle og turde sige højt, at deres fag er en kunstart. Samme budskab står højt på dagsordenen til Manifesta 18, der løber af stablen torsdag den 25. januar på KADK.

De tidligere år har Manifesta – hvis man også regner Danish Crafts KUR-konferencer med – forsøgt at favne bredt. Der har været gallerister, museumskuratorer, producenter, meningsdannere og ind imellem også udøvere på programmet. Det har ifølge Ole Jensen været nødvendigt at henlede opmærksomheden på, at kunsthåndværk og design-området involverer mange interessenter. Men, som han siger, nu er den feset ind.

Udvalget har som eneste krav ønsket “en nærværende Manifesta,” og det vil de få, lover han.

“Jeg synes, tiden er inde til at hylde dem, som sidder med fingrene i det. Der er for såvidt ikke nogen politisk agenda på spil fra min side, det er i højere grad min nysgerrighed, der har været udgangspunktet.”

Det mest inderlige
Til Manifesta 18 er det således væver og tekstildesigner Rosa Tolnov Clausen, typeface-designer Henrik Kubel og keramiker Morten Løbner Espersen, som skal holde oplæg. Og udvalget er demokratisk. De tre talere repræsenterer foruden køn og alder forskellige fag og vidt forskellige arbejdsprocesser.

Henrik Kubel repræsenterer den hardcore designer, som på den ene side er nørden, der bare bliver ved og ved med tegne nye skrifttyper, og som på den anden side er den dynamiske designer, der løser internationale opgaver for New York Times, Moskvas Metro og Tate Modern.

Morten Løbner Espersen, som med Ole Jensens egne ord repræsenterer den ypperlige kunsthåndværker par excellence, har i årevis arbejdet med samme materiale: leret og glasuren, og med den samme form: krukken. Stædigt har han holdt fast, men samtidigt demonstreret, at det originale og håndlavede har gang på denne jord – og gang i lange køer på internationalt anerkendte gallerier.

Rosa Tolnov er den unge, nyuddannede i talerrækken, som Ole Jensen har peget på, fordi hun arbejder med tekstil og vævning på en helt enestående facon. Med sit projekt Weaving Kiosk inviterer hun publikum indenfor til selv at give sig i kast med væve-disciplinen.

“Jeg tror jo stadigvæk, at mine ting kun kan lade sig gøre, hvis det er mig, der udfører dem,” griner Ole Jensen. “Derfor er det fascinerende, det Rosa gør. Hun åbner op for sit fag og påtager sig nærmest en pædagogisk rolle. Hun repræsenterer i virkeligheden en optimisme omkring kunsthåndværk og håndværk generelt, som er al ære værd, og som fortjener at komme frem.”

For at undgå at oplæggene bliver for overfladiske og får karakter af portfolio-gennemgang, har Ole Jensen bedt de tre talere om at præsentere og fokusere på ganske få værker eller projekter.

“De skal dykke ned i det, som er mest essentielt, det de mest inderligt gerne vil fortælle publikum. Om det så kun er ét projekt, om det er højtravende eller meget simpelt, det er fuldstændigt op til dem. Intet vil være for enkelt, intet vil være for sammensat. Der vil være et nysgerrigt publikum.”

Manifestation af kunstarten
Det er Ole Jensens ønske at åbenbare og blotlægge helt ned til mindste detalje, hvordan en kunsthåndværker og designer arbejder. Hvordan han eller hun fostrer ideer, undersøger et materiales muligheder, formgiver, stofliggør, æstetiserer og funktionaliserer.

For processen er vigtig. Og den er et af nøgleordene i samtalen om, hvordan kunsthåndværk og design er en kunstart.

“Det er en af de kunstarter, der florerer i det virkelige liv. Sommetider møder man den uden at ane eller tænke på, at man møder den. Derfor er det måske så meget mere vigtigt, at nogen ser det som deres primære opgave at undersøge vores omgivelser, pege på dem og give dem kvalitet. Og det tror jeg kun lader sig gøre, hvis vi anskuer kunsthåndværk og design som en kunstart.”

Hvordan det?

“Kunsthåndværk og design er ikke kun en forretningsmodel eller en måde at markedsføre os på. Det er også den der sarte kunstart, der skal have mulighed for at lave kæmpe fiaskoer, gøre noget langsomt, gøre noget forkert eller gøre noget provokerende. Det skal der hele tiden kæmpes for.”

Ole Jensen peger på tyskfødte designer Øivind Alexander Slaatto, som flyttede til Danmark og uddannede sig fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Senere tog han også afgang fra Danmarks Designskole.

“Som Slaatto for nyligt udtalte i et interview, så havde vi i Danmark også råd til, at han kunne blive designer. Jeg tror, det er en af grundene til, at vi bliver opfattet som en designnation. Vi har tilstrækkelig frihed til at uddanne og skabe designere. Men det kræver, at vi er dedikerede og tror på noget højere, at vi tør tage chancer, og at vi er okay med, at det nogle gange tager et helt menneskeliv, før folk får øjnene op for en formgivers værker eller produkter.

Læs interviewet med Øivind Slaatto her

Dette års Manifesta er dedikeret til dedikerede kunsthåndværkere og designere, og de tre udøvere, Ole Jensen har inviteret, dykker ned i fagligheden uden bagtanker.

“Der er jo ikke nogen endegyldige sandheder. For alt er jo også forretning, alt er jo også merkantilt, alle må indgå kompromiser, og alle må agere i det virkelige liv. Men til dette års Manifesta synes jeg, det er værd at fejre og manifestere kunsthåndværk og design som kunstart.”