Fe og Glaze: To nyheder fra Normann Copenhagen

Fe og Glaze: To nyheder fra Normann Copenhagen

Kager, snacks eller sushi i tre etager. Server alt på de tre forskellige fade i Normann Copenhagens nye Glaze-serie. Pressefoto

af Redaktionen

Charlotte Jul, Stine Nørgaard Lykkebo og Susanne Hviid udgør tilsammen redaktionen på designETC, og denne artikel er blevet til i et samarbejde mellem vores forskellige kompetencer, blik og erfaring.

Vis billedserie

Mens mørket og juletiden presser sig på, lancerer Normann Copenhagen to nyheder, der relaterer sig til begge dele. Mød Fe og Glaze, designet af hhv. Formfjord og Simon Legald.

Normann Copenhagens Inhouse designer, Simon Legald, har opdateret kageserveringen i form af tre fade – det ene i flere etager. Simon Legald savnede et nutidigt alternativ til traditionelle kageopsatser og skabte derfor denne minimale serie til kager, knas og alt det andet.

Bakken Glaze-serien har et håndtag, så det er nemt at byde rundt og bære fadet fra køkken til bord. Pressefoto

Glaze findes i tre versioner, en kageopsats i tre etager, en mindre opsats og et bakkefad med håndtag – alle i pulverlakeret aluminium, der findes i to farvevarianter: Creme og dyb kirsebærrød.

Normann Copenhagens anden nyhed, Fe, er derimod en trio af lysestager, der tager afsæt i støbejernets rå udseende, men kontrasterer det med afrundede konturer. Design studio Formfjord har skabt seriens tre versioner, der består af stager til kronelys og fyrfadslys samt en plade til bloklys. Navnet ’Fe’ henviser til det kemiske symbol for jern, men betyder også ‘tro’ på spansk.

Fe-serien er designet af Formfjord og er lavet af smedejern. Pressefoto

Fabian Baumann fra Formfjord fortæller:

”Inspirationen stammer fra et projekt, hvor vi arbejdede med metalstøbning. Vi undersøgte ubådsdele og andre støbte produkter og blev fascineret af de konstruktionsmæssige krav og detaljer, som vi eksperimenterede med at transformere til design.”

Det tunge støbejern giver stagerne stabilitet og tyngde og kommer i farverne lysegrå, mørkeblå og mørkerød.

 

Kilde: Pressemeddelelse

'Glaze'-serien indeholder: Fad H: 5,5 x Ø: 20 cm, 399 kr. Stander H: 10 x Ø 30 cm, 699 kr.  Tredelt stander H: 26,5 x Ø: 15,5 – 24,5 cm, 999 kr.

'Fe'-serien indeholder: Lysestage, Ø: 7,2 cm, 149 kr. Fyrfadsstage, Ø: 11,4 cm, 149 kr. Bloklysestage, Ø: 16 cm, 179 kr.

Kommentarer

Del artiklen

'Fe og Glaze: To nyheder fra Normann Copenhagen'

Facebook