Fremtidens designforbruger har magten

Fremtidens designforbruger har magten

Børge Mogensens siddebænk er blevet ultra cool i denne sortbejdsede version med hynde i Raf Simons-striber fra Kvadrat. Pressefoto

af Redaktionen

Charlotte Jul, Stine Nørgaard Lykkebo og Susanne Hviid udgør tilsammen redaktionen på designETC, og denne artikel er blevet til i et samarbejde mellem vores forskellige kompetencer, blik og erfaring.

Vis billedserie

Problemet med kopiering handler ikke kun om købmandstænkende producenter eller uopfindsomme kreative, men om en mentalitet hos forbrugeren. For hvordan skal de efterspørge originale varer, når ingen tager ansvar? Vi har talt med flere aktører og medier, der alle har en holdning.

Der findes helt sikkert mange, som aldrig skænker det en tanke, at kopiering er et problem. De tænker måske tværtimod, at det er én fin idé, at trendy designobjekter kopieres og kan erhverves for en billigere mønt, når det handler om at få den rigtige stil. New romance, new nordic eller new-et-eller-andet.

Tekstildesigner Margrethe Odgaard har skabt sit eget farvesystem, som er en del af hendes formgivning og dna. Her er det opslag i COLOUR DIARY JAPAN, som hun skabte under sit ophold i Japan, hvor hun registrerede farver i arkitektur og bygninger. Foto: Andreas Omvik

Medier, uddannelsesinstitutioner og faglige fora har en kæmpe opgave i ‘opdragelsen’ af forbrugeren, designeren og producenten. Vi skal alle fortælle, undervise og problematisere, HVORFOR det er kritisk, at designernes originale ideer tyvstjæles og reproduceres i nye, men ofte dårligere udgaver, så fremtidens forbruger har et øges fokus og en opdateret viden om, hvorfor kopier er undergravende og hvad originalt design er, så de kan efterspørge nye, opfindsomme produkter, der ikke alle sammen ligner hinanden, som en anden af vores artikler pointerer.

Mathilde Aggebo, der er fagleder på KADK, medgiver, at de voksende muligheder for at kommunikere og handle på et internationalt marked og udviklingen af de nye produktionsteknologier gør, at vi desværre nok kun har set begyndelsen på kopieringsproblematikken. På Designskolen bliver de studerende klædt på til forskellige udfordringer:

Et af de nyeste designs fra Cecilie Manz’ hånd er Sakura Pouf for Fritz Hansen Objects. Pressefoto

“På KADK uddanner vi udøvende designere på et kunstnerisk og akademisk grundlag. Det betyder først og fremmest, at studerende igennem hele uddannelsen målrettet opøver kompetencer i at udvikle og udforme helt nye designløsninger.

De lærer også, at designfaget ikke starter i 2017. At vi står på skuldrene af andre både designere og tænkere, heldigvis, for så vi behøver ikke at starte forfra hver gang. Det er vigtigt for dansk design i 2017, at der har været en Mogensen og en Grundahl og at vi har en Odgaard og en Manz.

Et centralt uddannelseselement i den forbindelse er ’Designhistorie’ på bacheloruddannelsens 1. semester, hvor de helt nye 1. årsstuderende, ud over at få præsenteret designhistorien og designbegrebets udvikling igennem de sidste 150 år, også lærer kunsten at referere til både tekst og værk. Det er en del af deres grundlæggende akademiske og kunstneriske dannelse.

Margrethe Odgaards BRUNJA plaid for det islandske designfirma Epal. Plaiden er produceret på Island af islandsk uld, fremstillet med geotermisk energi. Foto: Lena C. Emery

På kandidatuddannelsen har alle designstuderende i dag et obligatorisk forløb i ’Designjura’, som efterfølgende bliver fulgt op på deres programmer. For der er forskel på hvordan en game-, mode-, møbel- eller grafisk designer beskytter sine rettigheder.

Det er vigtigt, at forstå, at man som designer er en del af et større system, der ligesom filosofi og lægevidenskab står på skuldrene af andre og fortsætter udviklingen der, hvor de slap. Og at forstå, hvorfor og hvordan man som professionel designer beskytter sine rettigheder, så andre ikke gratis laver forretning på dine unikke koncepter og kunstneriske greb på en given designløsning, og man kan få sig ordentlig betalt. Begge dele er nødvendige kompetencer for fremtidens designere.”

Dette Shaker-bord er en ikonisk Børge Mogensen-klassiker, der selv står på skuldrene af den amerikanske Shaker-bevægelse. Pressefoto

Mediernes rolle
Forbrugerne møder designet i mediernes omtale. Men de etablerede medier med faglige redaktioner er også genstand for konkurrence, når uuddannede bloggere reklamerer for dette og hint, og giver køb på faglighed eller mangler historisk forankring eller perspektiv at kontekstualisere objekterne igennem.

Chefredaktør Ulla Johanne Johansson fra Mad & Bolig hos forlaget Aller er et af de interiørmedier, der er optaget af at fremme unge designeres mulighed for at leve af deres uddannelse. Derfor afholder de blandt andet Mad og Boligs Designpris i samarbejde med FSC Danmark og deres FSC Design Award.

Modernismens oplysnings- og hygiejneprojekt afstedkom et øget fokus på glas og transparens i hjemmet, der bl.a. kom til udtryk i krukker, kander. Norm Architects har fortolket kunsthistorien hos Menu, der er en producent, der jævnligt slås med kopister. Pressefoto

Ulla Johanne Johansson har en klar holdning til kopiprodukter og enig i, at magasinerne har en rolle og et ansvar, når de formidler og præsenterer produkter til læsere og potentielle forbrugere, men det afgørende spørgsmål er ifølge chefredaktøren:

”Definitionen af kopier er kernen i den her snak. For lader de sig inspirere? Eller kopierer de? Og hvem skal afgøre det?” Hun fortsætter:

”I alle discipliner bygger vi ovenpå det eksisterende – det samme gør sig gældende indenfor design. Det er simpelthen ikke muligt at gennemføre et paradigmeskifte eller på anden vis vende verden på hovedet, hver gang et design bliver til. Så selvfølgelig vil der være design, som ligner noget, vi har set før. Den direkte kopi tager vi imidlertid afstand fra. Det er tyveri.

Derfor har vi heller ikke noget ønske om at markedsføre kopiprodukter, der er kopier af eksisterende design. Tværtimod arbejder vi for at fremme, at man investerer i kvalitet – også ud fra en bæredygtig vinkel – som fx et godt møbel, der holder i 30 år i stedet for seks stole, der går i stykker efter et år. Men vi må også respektere vores målgruppers økonomiske formåen, for ikke alle har råd til at købe dyrt design, men må ty til billigere møbelproducenter,” pointerer hun, der også er chef for Allers boligfagredaktion, som producerer boligindhold til brands som Modemagasinet IN, trendmagasinerne INDRET og Compact Living og ugebladene Femina og Søndag.

Den svenske designer Clara von Zweigbergk designede disse originale bakker, der kan mikses på utallige måder, for HAY nogle år tilbage, og er et eksempel på nyt design, der har en berettigelse. Pressefoto

Jungle at navigere i
Chefredaktør på Boligliv og Alt Interiør, Egmont Nicola Kragh Riis samstemmer:

”Kopiering er noget, der optager mig meget. Jeg bestræber mig på ikke at vise kopier, men er jo desværre ikke alvidende i forhold til patenter og ophavsret, og det er ofte en jungle at navigere i. Hvem kom først med et print eller en form? Hvornår er noget kraftigt inspireret, og hvornår er det en kopi? I retten har de jo også tit svært ved at afgøre det, så hvordan skal jeg som journalist være klædt på at træffe de beslutninger?”

Stole- og møbelserien About a Chair er skabt af Hee Welling i samarbejde med HAY og er en af virksomhedens store sællerter. Serien står uden tvivl på skuldrene af Eames-parrets berømte skalstol, men gør det noget, når stolen alligevel genfortolker på en genkendelig, men alligevel ny måde? Pressefoto

Og det er en jungle med gråzoner. Det bekræfter Hans Christian Asmussen Danske Kunsthåndværkere & Designeres formand:

”Danske Kunsthåndværkere & Designere tager som udgangspunkt altid klar afstand til kopiering, da det er undergravende for faget og den enkelte udøver. Men kopi-sager er ikke altid sort-hvide. Som forening kan vi ikke vurdere eller dømme, da det alene er Sø- og Handelsretten, som har den kompetence.

Vi møder både sager, hvor detailvirksomheder producerer og sælger kopivarer, og sager, hvor professionelle udøvere føler sig kopieret af deres nærmeste kollegaer. Vi opfordrer altid til at indlede med dialog, inden problemet eskalerer og ender i retten. Kopiering og ophavsret er i vores fokus, og vi ønsker især at skabe bedre økonomisk mulighed for at foreningens medlemmer kan forsvare sig, hvis større virksomheder massekopierer deres design. Derfor arbejder vi også på en model, hvor vi har en ekspert tilknyttet, der kan være med til at rådgive medlemmerne,” afslutter Hans Christian Asmussen.

Tekstildesigner Margrethe Odgaard har udviklet et farvesætningssystem, som jo er svært at beskytte. Hendes måde at arbejde med farver på er efterhånden blevet en del af hendes dna og brand, hvor hun bruger ispinde til at illustrere farverne med for at understrege deres sanselige potentiale i modsætning til kedelige, konventionelle farvekort. I sin registrering af farver inspireres hun af eksisterende bygninger, strukturer og overflader, som hun falder over, når hun rejser. Her er det farvedagbogen fra Marokko:

Det handler om rettigheder
Men det er langt fra kun kunsthåndværkere og designere med små virksomheder, der oplever at blive kopieret eller efterlignet. Kopiering er et velkendt tema, som store anerkendte mærkevarer som fx Royal Copenhagen også må forholde sig til:

”Det Musselmalede samt Musselmalet Mega-mønster er en velkendt dekoration, som de fleste forbinder direkte med Royal Copenhagen. Vi repræsenterer et globalt og eksklusivt brand, som der igennem mere end 240 år er lagt unikt håndværk, ressourcer og tid i at opbygge. Det er hovedsagligt kopiering og efterligninger af det musselmalede samt mega-mussel, som indgår i diverse ideer, produkter eller materialer, men hvor Royal Copenhagen er den retmæssige ejer af rettigheder gældende disse designs/mønstre og produkter.

En blåmaler sætter sin signatur under hver porcelænsdel, der også er mærket med Royal Copenhagens 3 bølgelinjer, der symboliserer Storebælt, Lillebælt og Øresund. De tre bølger, det kongelige stempel og malerens mærke er symboler på ægthed, forbindelsen til kongehuset og håndens værk. Foto: Royal Copenhagen

Når sagerne dukker op, har vi som virksomhed omfattende processer og systemer etableret til at beskytte og vedligeholde vores brands og produkter, og de nødvendige foranstaltninger i stand til at agere, hvor det er nødvendigt.

Vi oplever dog oftest, at der i mange tilfælde er tale om personer eller små virksomheder, som ikke er opmærksomme på, at de krænker vores rettigheder, og vi forsøger altid at henvende os til disse personer via en velforberedt kommunikation for at undgå misforståelser og skuffelser.

Vi følger udviklingen vedrørende rettighederne for brands og beskyttelsen af varemærker meget tæt og imødekommer alle forbedringer i forhold til lovgivning og praksis på dette område. Vi håber samtidig, at aktørerne på markedet forstår og respekterer mængden af arbejde, der igennem årtier fra vores side er lagt i at opbygge Royal Copenhagen.

Oftest bliver kopisager fremstillet meget sort/hvidt – de store mod de små osv. Men det handler jo i bund og grund om rettigheder – og Patent & Varemærkestyrelsen er den instans, som styrer dette område. Der skal måske mere fokus i debatten på, hvordan man beskytter sine rettigheder uden at blive ’hængt ud’. Og hvordan ’kopister’ stopper med at kopiere, og selv udvikler produktdesign, som kan forveksles med originalt design,” afslutter Sjoerd Leeflang, Business Director for Royal Copenhagen.

Humor som våben
Kopiering er et stort problem og skal frem i lyset, er alle enige om. Og der er kommet et øget fokus på problemet, hvor flere og flere forbrugere nu også siger fra. I Kina tilmelder købestærke kvinder og mænd sig dyre workshops, hvor de skal lære at skelne originaler fra kopier. Og i Sydafrika var et af temaerne på dette års Design Indaba i februar – kopiering. Her holdt den hollandske design- og kunstnerduo Lenert and Sander et humoristisk foredrag, der beskrev deres forfriskende og proaktive tilgang til kopiering.

Lernert and Sander er verdenskendt og mange gange prisvindende for deres karakteristiske og konceptuelle kunst- og reklamefilm. Duoens kreative og nytænkende koncepter er blevet kopieret mange gange igennem årene, men frustrationen og bitterheden har de omsat til et humoristisk og kunstnerisk projekt, hvor de har printet navne og ansigter på de mennesker, de hævder, har stjålet fra dem. Samtidig har de sidestillet deres originale arbejde med efterligningen og kombineret det med en personlig og satirisk kommentar om tilgivelse, som de sender til kopisten.

Med Danske Kunsthåndværkere og Designeres nye tiltag og Design denmarks afstandtagen og måske en ny EU-lovgivning om designeres immaterielle rettigheder, bliver det måske lettere at beskytte sine designs i fremtiden.

designETC's temaserie søger at forstå mekanismerne og markedet, når vi taler med feltets involverede parter i en række artikler om kopiering.

Kommentarer

Del artiklen

'Fremtidens designforbruger har magten'

Facebook