Guide til landets julemarkeder med kunsthåndværk og design

Guide til landets julemarkeder med kunsthåndværk og design

Rundt i landet kan man møde designere og kunsthåndværkere på landets julemarkeder fx Amalie Rugård Lerstrup Jensen, som er studerende på Konservatorskolens grafiske linje. Papirklip: Amalie Rugård Lerstrup Jensen

af Susanne Hviid

Susanne er cand. mag. i Fransk, Æstetik og Kultur og har bl.a. en fortid på DR. Nu er hun redaktionssekretær på designETC og i gang med en bog om strik.

Vis billedserie

I de kommende uger kan du finde inspiration, julepynt og gaver på julemarkederne rundt i landet, når kunsthåndværkere og designere viser deres unikke kreationer frem. Vi har gjort det lettere at finde vej og sorteret arrangementerne efter dato,  så du hurtigt kan danne dig et overblik og finde lige det marked, som du skal opleve i Jylland, på Fyn eller Sjælland. 

KERAMIK OG GLASVÆRKSTEDET 
Hvor: Kronprinsessegade 43, 1306 København K
Hvornår: den 23-25 nov, tor-fre kl. 12-18, lør kl. 11-14

Butikken holder deres årlige julesalg med keramik og glas: Kopper, skåle, kander, glas, lamper og meget mere. Det er alt sammen nedsatte varer og god 2.sortering, der kan have lidt kosmetiske afvigelser. Sia og Claydies har lavet ny julepynt til julen 2017, men de gamle kendinge er også på hylderne. Gratis adgang.

Kunsthåndværkere-julepynt hos Keramik og Glasværkstedet i Kronprinsessegade. Pressefoto

JULEMARKED I RIDEHUSET
Hvor: Vester Allé 1, 8000 Aarhus C
Hvornår: den 25 nov–21 dec, kl. 11-17

I mere end 20 år har Ridehuset summet af julehygge i november og december, når byens Kunst- og Julemarked fylder rummet med mere end 80 stande, hvor  kunsthåndværkerne præsenterer deres unikke og håndlavede varer. Der vil være helt nye kreationer, men også mere traditionel julepynt og dekorationer. Gratis adgang.

På Kolding Designskole står de studerende selv for den årlige julebazar. Pressefoto

EGESKOV JULEMARKED
Hvor: Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup
Hvornår: den 25-26 nov, kl. 10-17

I den kommende weekend pynter Egeskov op til jul og lader bl.a. en kilometer lang guirlande lede vejen gennem de forskellige bygninger. Over hundrede boder er opstillet mellem veteranbiler og flyvemaskiner med kunsthåndværk, brugskunst, delikatesser og juledekorationer. Her er både varer fra kendte varemærker og private kunsthåndværkere, der tilbyder deres unikaprodukter.

Entré: 60 kr. Børn (4 – 12 år) 30 kr. Børn under 4 år gratis.


KUNSTAKADEMIETS JULEMARKED

Hvor: KADK, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K
Hvornår: den 26 nov, kl. 10-17

Fremtidens arkitekter, designere og konservatorer aka studerende på KADK (Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering) sælger egne produktioner fra plakater til porcelæn, fra keramik til køleskabsmagneter, fra tørklæder til tingeltangel og meget mere. Der er også muligt at købe mad og drikke. Husk kontanter. Gratis adgang.

I de to første weekender af december sættes teltet op i Designmuseum Danmarks have og fyldes med kunsthåndværkernes boder. Pressefoto

JULEDESIGNMARKED I PRISMEN
Hvor: Holmbladsgade 71, Københavns S.
Hvornår: den 26 nov, kl.  11-18 og den 13 dec, kl 16-22

Mere end 50 forskellige designere og kunstnere fra København sælger illustrationer, smykker, keramik, tekstildesign, brugskunst, grafik, design, kunsthåndværk, interiør, fotokunst og meget mere. Markedet afholdes i Øens Spisested i Prismen og byder foruden marked også på mad og drikke. Gratis adgang.

 

VIKTORIA JULEMARKED
Hvor: Viktoria Ceramic Studio, Vesterbrogade 24 B, København V
Hvornår: 1. dec, kl. 12-19 samt 2-3 dec, kl. 10-17
Find julegaver til familie og venner, når en række kunstnere og kunsthåndværkere holder julemarked med bl.a. stentøj, strik, kunst, smykker og lædervarer i keramikstudiet på Vesterbrogade. Gratis adgang.

Vibeke Chebørløv Helms sælger smykker på Trapholt. Pressefoto

SKAGERAK JULEMARKED
Hvor: Skagerak Showroom, Indiakaj 2, Kbh Ø
Hvornår: den 1-2 dec, fre kl. 15-18 og lør kl. 11-16

I den kommende weekend omdannes Skageraks showroom til julemarked, når dørene slås op til pop-up stande fra en lang række brands, der sælger et eksklusivt udvalg af keramik, tekstiler, papirklip, illustrationer, håndlavede børster, urtete, karameller og finurlige asiatiske accessories. Gratis adgang.


VESTERBRO RAW KUNSTHÅNDVÆRKERMARKED

Hvor: Råhuset og Forsamlingshuset ved Halmtorvet, Vesterbro
Hvornår: 2 dec, kl. 13-20
Markedet byder på kunst, design og kunsthåndværk fra undergrundsscenen med bl.a. smykker af indfarvede fiskeknogler, skulderpuder af menneskehår, lp’er lavet om til lamper, kunstdukker, steampunk beklædning, ure lavet af gamle bøger, art-upcycling og andre kuriositeter. Gratis adgang.


JUL HOS ANDERS RAAD
Hvor: Traverbanevej 12, Charlottenlund
Hvornår: den 2–3 dec, kl. 12-16

Anders Raad inviterer til julestue med gløgg og hjemmebagte småkager i glasværkstedet. Der bliver pustet glas begge dage, og der er både glashåndværk – og julegavemuligheder – at se på. Gratis adgang.

 

Aoife Sofen viser glaskunst på Trapholt. Pressefoto

THE LAB – JULEMARKED
Hvor: Vermundsgade 40 A, København Ø
Hvornår: den 3 dec, kl. 10-16

Kreative folk og designere sælger alt fra keramik og tekstiler til børneting og delikatesser. Børnene kan bage i kageværkstedet, og der kan købes godt til ganen fra bl.a. Prolog Coffee og Sing Tehus. Gratis adgang.

JULEMARKED I NANSENSGADE
Hvor: Nansensgade, 1366 København K
Hvornår: den 3 december, kl. 11-16
Den 1. søndag i advent afspærres Nansensgade mellem Schacksgade og Ahlefeldtsgade og forvandles til en oase med masser af boder med gode muligheder for at finde den unikke gave. Der vil være kunsthåndværk, smykker, varme drikke, smagsprøver og meget mere.


KØDBYENS JULEMARKED
Hvor: Flæsketorvet, København V
Hvornår: den 2 -3  dec, kl. 10-16
Traditionen tro afholdes der julemarked i værkstedet ved Kødbyen med spændende gavemuligheder og designprodukter. Mulighed for at købe gløgg og andet sødt til ganen. Gratis adgang.

 

Håndsyede sko og mange andre unikke gaver på Raw Julemarked. Pressefoto

FLIDS JULEMARKED
Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, København N
Hvornår: den 2 – 3 dec, kl. 11-17

Danske og udenlandske udstillere sælger kunst, design samt kunsthåndværk i Nørrebrohallen. Entré: 30kr. Børn under 12 år er gratis.


GODSBANENS JULEMARKED

Hvor: Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
Hvornår: den 2-3 dec, kl. 11-17

På Godsbanen i Aarhus kan man gå på opdagelse i nyt design og kunsthåndværk, der er produceret helt eller delvist på Godsbanens Åbne Værksteder. Man kan også smage sig gennem madmarkedet i den Rå Hal, med mad fra blandt andet Food Squad, Birks Køkken, Spiselauget og Teriyaki sushi. Om søndagen er der desuden koncerter på Radar (søndag kl. 11-17). Gratis adgang.

I den kommende weekend inviterer Skagerak indenfor til julehygge og salg af design. Pressefoto


ARKITEKTSKOLENS JULEMARKED

Hvor: Arkitektskolen, Nørreport 20, 8000 Aarhus.
Hvornår: den 2.3 dec, kl. 10-17

Traditionen tro sælger de studerende fra Arkitektskolen deres kreative designs ved  det årlige julemarked, som er et af de største julemarkeder i Aarhus med omkring 50 stande . Her kan man købe en anderledes og unik julegave fra smykker til børnetøj, træfigurer, malerier, grafik, keramik, lædervarer, julepynt og meget mere. I kantinen serveres klassiske julegodter i nye fortolkninger. Gratis adgang.


DANSKE KUNSTHÅNDVÆRKERE & DESIGNERES JULEMARKED

Hvor: Designmuseum Danmarks have, Bredgade 68, 1260 København K
Hvornår: den 1 -3 dec og 8-10 dec, fre kl. 12-17.30, lør-søn 10-17.30

I Designmuseum Danmarks have sælger professionnelle danske kunsthåndværkere & Designere unikaværker og designprodukter. Alle er medlemmer af DKoD. Her vil være rig mulighed for at få styr på julegaverne i smukke omgivelser. Markedet afholdes i et stort opvarmet telt, skræddersyet til haven.

Der er gratis adgang til markedet. Under markedsdagene tilbyder Designmuseum Danmark halv pris på entré til udstillingerne på museet.


TRAPHOLTS JULEMARKED
Hvor: Trapholt
Hvornår: den 2-3 dec, kl. 10-17

Trapholt inviterer indenfor i et særligt indrettet satellitområde, hvor kunsthåndværkere og nyuddannede designere fra hele landet sælger deres unikke produkter. Blandt udstillerne er Rikke Elgaard, Amy Hauschild, Sten Clod Poulsen, Birgit Daa Birkkjær og Helle Deichmann. Traditionen tro arrangeres også en hyggelig workshop for børn og voksne samt mange andre tilbud, der med til at skabe julestemning for hele familien. I forbindelse med julemarkedet er entrébilletten sat ned til 55 kr.


JULESALG I KERAMIKVÆRKSTEDET I LAVEN

Hvor: Himmelbjergvej 138, Laven, Silkeborg
Hvornår: den 5-6 dec, kl. 11-17

Fem kunsthåndværkere  – Hanne Linding, Pia Toustrup, Rasmus Holten, Line Gottfred Petersen og Vibeke Krog – byder indenfor til en hyggelig weekend, hvor du kan se og købe gaver i strik, silke, læder, træ, glas, smykker og keramik. Gratis adgang.

Pia Hald er en af udstillerne på Trapholt. Pressefoto

JULEBAZAR DESIGNSKOLEN KOLDING
Hvor: Designskolen Kolding, Ågade 10, 6000 Kolding
Hvornår: den 8-9 dec, fre kl. 14-22 og lør kl. 11-22

Traditionen tro afholder Designskolen Kolding Julebazar. Fra godt 125 små boder sælger nuværende og tidligere studerende egne designs bl.a. tryk, print, tekstiler, smykker. De unge designere står selv for salget og kan derfor bl.a. fortælle, hvad der har inspireret dem, hvilke materialer der er brugt, og hvordan det er fremstillet. Hør også om skolens nye masteruddannelse i Design for Play, hvor studerende fortæller. Det foregår i LAB for leg fredag kl. 15, 17 og 19. Lørdag kl. 12, 14 og 16. Entré: 20 kr.

 

Julemarkerne er populære hele landet, for der er rig lejlighed til af finde den helt unikke julegave. Pressefoto

DET FYNSKE KUNSTAKADEMIS JULEBAZAR
Hvor: Filosoffen, Filosofgangen 30, 5000 Odense C
Hvornår: den 13-18 dec, tir–søn, kl. 11–17, mandag lukket

Julebazaren er en kombination af udstilling og julemarked, og derfor er der både mulighed for køb af gaver samt at få et indblik i, hvad de kunststuderende arbejder med. Julehyggen inkluderer tambolaspil, gløgg og vafler, som kan købes i de studerendes café. Gratis adgang.


KUNST- OG DESIGN JULEMARKED PÅ TEXTILSKOLEN

Hvor: De Conincksvej 20, 2840 Holte
Hvornår: den 16 dec, kl. 11-16

Professionelle kunstnere og designere udstiller og sælger et eksklusivt udvalg af smykker, grafik, kunst, tekstil og meget mere. Der vil også være en udstilling i huset af elevernes eget arbejde. Gratis adgang.

Kommentarer

Del artiklen

'Guide til landets julemarkeder med kunsthåndværk og design'

Facebook