DESIGN COLLABORATIONS
A. Petersen Collection & Craft
8 dec – 11 feb 2018
Arkitekt Lars Vejen udstiller i både Japan og Danmark i anledning af de 150 års diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan. I 24 samarbejder med danske og japanske virksomheder udstilles genstandende både i Kyoto og København under navnet Design Collaborations.
Arkitekt og designer Lars Vejen fejrer ikke blot det internationale samhandelsjubilæum, men også sin egen karriere med sin til dato største soloudstilling på hele to lokaliteter i verden. Udstillingen åbnede på Kyoto Museum of Traditional Crafts på Japans Culture Day den 3. november og er altså nu kommet til København med åbning den 7. december.

Siden Lars Vejens første rejse og studieophold i Japan i 1995, har han knyttet en særlig relation til landet og formsproget. Udstillingen viser omkring tredive designs, der er et tydeligt resultat af fascinationen, respekten og kærligheden til det japanske. Produkterne er skabt i tæt samarbejde med japanske og danske håndværksbaserede virksomheder – flere med mere end 200 års traditioner, erfaringer og forædlet håndværk bag sig.

Udstillingens mange og meget forskellige produkter er alle brugsdesign med rod i originale og traditionelle håndværk – fra tasker, smykker og tekstiler til lamper, møbler og keramik. Samspillet mellem hånd og materiale, tradition og innovation løber som en rød tråd gennem Design Collaborations, hvor Lars Vejens ideer og formgivning udfordrer det traditionelle håndværk samtidig med, at håndværkets præmis udfordrer designet.
Kilde: Pressemeddelelse
Udstillingens danske og japanske samarbejdspartnere: Kohseki, Seikado, Gato Mikio, Asada Kawara Factory, Iwata, Ozeki, Kazuki Hanafusa, Ichi, Washitaka, Kobishiya Chube, Nishimura, Satoshi Masuda Pottery, Vahle + Dinesen, Randi, Bodil Binner Goldsmith, Kurage, Susse Thorseng Lærche, Blindes Arbejde, Jensenplus, Leather by Hand Mogens Hansen, Stone + Stenholt, Glas, Nicolai Bisgaard.