Gaardmann og Fløche
Haderslev Kunstforening
28 okt - 27 nov
To keramiske generationer, Louise Gaarmann og Anne Fløche, udstiller for første gang sammen i Danmark.
De to keramikere arbejder begge med unika keramik og har stor kærlighed til leret, håndens afsæt og udtryk i materialet. Hvor Fløche udstiller en række fadlignende objekter med stoflighed og poesi, viser Gaarmann nye skulpturer, hvor opdrift er et gennemgående tema.

Poetiske flader
Anne Fløche arbejder med fladen med en særlig fascination af det langstrakte forløb, strukturen og forskellige farvekombinationer.

Fadet er hendes konkrete udgangspunkt, som hun nyfortolker skulpturelt til en slags brændt poesi i sprøde lette farvetoner til at hænge på væggen – som et keramisk digt.
Håndtegn i ler
Louise Gaarmann arbejder skulpturelt i stentøj. Til udstillingen har hun været inspireret af de hurtige sms-beskeder og emojies, som hun har omsat til lerklodser, skåret ud og brugt som modul og byggesten. Som et abstrakt og humoristisk kommentar til vores hastige måde at kommunikere på – og en tanke til dengang, hvor beskeder og kommunikation blev hugget i sten og varede for evigt til i dag, hvor beskeder flyver om ørerne på os.
Kilde: Pressemeddelelse
Fernisering lørdag den 28. november kl 14-16 Åbningstale v. Poul-Erik Hansen. Åbent lør - søn 13.00 - 16.00.