Ny bog fra gestalten: En hyldest til kunsthåndværket

Ny bog fra gestalten: En hyldest til kunsthåndværket

Det franske væveri La Manufacture Cogolin fra 1928 oplevede i 2010 en revitalisering, da de teamede op med det Hong Kong-baserede House of Tai Ping, der laver costummade tæpper til hele verden. Pressefoto

af Susanne Hviid

Susanne er cand. mag. i Fransk, Æstetik og Kultur og har bl.a. en fortid på DR. Nu er hun Sekretariatsleder i Kunsten Media Fonden, men er stadig tilknyttet designETC.

Billedserie

Insiders & Company med undertitlen The New Artisans of Interior Design er en ny coffee table-bog fra det tyske forlag gestalten, der også udgiver Monocle. Bogen hylder kunsthåndværkere primært fra USA og Vesteuropa, og når det ind imellem lykkes, gør den det godt.

Bøger fra gestalten er noget særligt, for der er altid kælet for de æstetiske detaljer med omhyggelige overvejelser om form, farve og udtryk; her tages bogtrykkerkunst og grafisk arbejde seriøst. Insiders & Company er ingen undtagelse. Det er en imposant krabat på næsten 300 sider, der ligger tungt i skødet med masser af store, smukke billeder, som en hurtig gennembladning viser, men der er også ærgerlige disponeringer, som skygger.

Den irske designer Joseph Walsh laver unikke, organiske møbler. Han er optaget af skønhed i det forarbejdede såvel som i det umiddelbare. Pressefoto

Godt begyndt…
Det lover godt, forsiden er smukt farveafstemt med en køn kvindes distinkte blik rettet mod beskueren. Jeg kender hende ikke, men det forventer jeg at finde ud af inde i bogen. Det kraftige smudsomslag er trykt på begge sider med en funky flerfarvet version af det klassiske ’Toile de Jouy’-mønster, som med sine blomster-, figurer- og landskabsprint på lærred eller tapet har været brugt i århundreder i indretningen.

Københavns Møbelsnedkeri aka Kim Dolva og Søren Jespersen har specialiseret sig håndbyggede skabe og møbler af høj kvalitet. Pressefoto

Mit æstetiske hjerte smelter. Jeg bladrer forbi titelomslag og skimter indholdsfortegnelsen, men den ser lidt uoverskuelig ud, så jeg kaster mig i stedet over forordet, som strækker sig over tre dobbeltopslag. Forfatterne har tydeligvis noget på hjerte.

Håndværkets genkomst
Jeg læser, at bogens ærinde er en hyldest til alle de dygtige og ikke mindst professionelle mennesker, der har specialiseret sig i et (kunst)håndværk, og som hver især skaber kvalitative og formfuldendte produkter, baseret på generationers knowhow. Trods de vidt forskellige professioner er håndværkerne forenet i deres insisteren på kvalitet; at lave produkter med en historie, og som er smukke og holder livet ud.

På den måde fanger bogen tidsånden af i dag og vores jagt på gedigne produkter med nærvær og autenticitet. Vi vil ikke bare købe, men vide hvor produktet kommer fra: Hvem der har lavet det, hvor træet er fældet, hvor fåret har græsset, og bomulden høstet. Vi vil have historien bag og er tiltrukket af det håndlavede, det unikke, og derfor oplever mange ældgamle håndværk i disse år en revival og nærmest kultagtig dyrkelse.

Under navnet Attico Design Studio har Cristina Celestino specialiseret sig i håndlavede keramik- og porcelænsfliser. Pressefoto

En verden af specialister
De professionelle kunsthåndværkere, designere og værksteder repræsenteret i bogen, bidrager på forskellige måder til vores bolig. De laver ’Interior Design’. Men indretningsdesign i Danmark har imidlertid ikke den samme kontinuerlige forankring som i fx England, Frankrig og Italien, medmindre man tilhører kongehuset eller det højere borgerskab.

I hvertfald var det en magisk verden, der åbenbarede sig for mig, dengang i det forrige århundrede, hvor jeg som helt ung boede hos Monsieur Pisani, en succesfuld interior designer i Sydfrankrig. En verden, hvor det var helt almindeligt at få speciallavede vægdekorationer, tæpper, møbler og gardiner med matchende possement, altså vævede bånd og kvaste på møbler, gardiner og andet inventar. Sidenhen har vi fået fx danske TAPET CAFE med Jannik Martensen-Larsen og hans kone Helene Blanche i spidsen, der har revitaliseret familiefirmaet i Gentofte, hvor de på samme vis skaber unikke, konceptuelle interiører.

Og det er altså denne brogede skare af håndværkere, der er med i The New Artisans of Interior Design, og som Monsieur Pisani i sin tid ville havde entreret med. Her er flere møbelpolstrere samt et par designere, der arbejder i glas, her er den franske possementfabrik Houlès, det engelske kurvefletterværksted Soane Britain, den danske gulvproducent Dinesen, men også mere nichepræget håndværk som multikunstneren, der bygger møbler med indlejrede blomster og den prisvindende, hypede arkitekt og designer Cristina Celesstino, der bl.a. er kendt for sine kunstneriske keramiske objekter, ikke mindst flisekollektionen Plumage Tiles, som hun præsenterede i Milano for Bottega Nove i 2016. Samme år skabte hun også Happy Room for modehuset Fendi under Design Miami. Siden har hun designet et spejl for Antique Mirrors og en sofa for Nilufar Gallery.

Med afsæt i sin interesse for bæredygtigt design udvikler Sebastian Cox nye arbejdsprocesser i en kombination af traditionelle materialer som løvtræ og ny teknologi og videnskab. Pressefoto

Hvor er den røde tråd
Én efter én bliver nichehåndværkere præsenteret, en del har overtaget familiefirmaet, mens andre er stødt på en særlig teknik, som de har elaboreret på. Imens leder jeg efter tematikker, vender flere gange tilbage til indholdsfortegnelsen og forsøger at gennemskue, hvordan materialet er udvalgt og prioriteret, men jeg kan ikke finde andre røde tråde end den helt overordnede, altså den om kvaliteten og det gode håndværk. Det er en af bogens svagheder.

Og det er egentlig ærgerligt, at jeg sidder og bliver lidt rundforvirret over disponeringen af materialet, når der er så mange interessante personer med spændende projekter i bogen. Særligt interessant er det, når håndværkere eller designere har et nyt ’take’ på et gammel håndværk som fx spanske Jorge Penadés, der genbruger restmateriale som læder og stof til sine lamper og stole.

Eller det milanesiske CC-Tapis, der udvikler nye tæppedesigns baseret på nepalesiske håndværkstraditioner eller den engelske stukkatør, Geoffrey Preston, som nyfortolker de klassiske gipsdekorationer.

Tekster med substans, tak
Mange håndværk vil jeg gerne høre mere om, desværre er der stor diversitet mellem introduktionerne, hvor nogle er alt for korte og overfladiske og lyder som en reklametekst i et livsstilsmagasin, mens andre tekster er lidt for lange og strækker sig over mange sider. Det virker kontradiktorisk, når forfatterne i indledningen slår fast, at vi vil kende produktet og historierne bag.

Den engelske stukkatør Geoffrey Preston er berømmet for sine håndlavede gipsdekorationer til vægge, lofter og haver. Pressefoto

Selvom bogen er et overflødighedshorn af billeder, og de fleste fine og sanselige, så brydes rytmen og niveauet, når andre produkter eller et håndværk udelukkende præsenteres gennem packshots. At man også har valgt de beskrivende billedtekster fra, er givetvis et æstetisk valg, men jeg savner flere gange informationer om det, jeg ser.

Who is that girl?
Og hvem er så kvinden på forsiden? Det finder jeg først ud af sent, for billedet er ikke genoptrykt inde i bogen – så det kræver faktisk lidt research at finde hende. Men det lykkedes. På en af de sidste sider i bogen optræder hun på et mindre foto. Hun hedder Antea Brugnoni og er den ene indehaver af den Rom-baserede Home Decoration-virksomhed Roi du Lac, der har specialiseret sig i hånddekorerede stoffer og tapeter. Hun er muligvis ret kendt af en international insider crowd, men jeg kendte hende ikke. Og sådan er det desværre med mange af de medvirkende, at de ikke bliver introduceret omhyggeligt. Sat i kontekst.

Insiders & Company, The New Artisans of Interior Design er udgivet af den tyske forlag gestalten og åbner for en spændende verden af internationale (kunst-) håndværkere. Pressefoto

Det er symptomatisk for bogen, at den er for indforstået og tilfældig i disponeringen af materialet; med uhomogene tekster og billeder – og håndværkere i vilkårlig rækkefølge. Der er virkelig meget godt materiale i bogen, så det er ærgerligt, at de overordnede greb ikke er helt vellykkede og skygger for helhedsoplevelsen. En ulig kamp mellem grafiker og redaktør. For meget form over indhold.

Del artiklen

'Ny bog fra gestalten: En hyldest til kunsthåndværket'

Facebook