Nikoline Liv Andersen skaber rober, der ikke bare klæder folk, men også får dem til at undres og forundres. Hendes dramatiske kreationer deltog på Biennalen for Kunsthåndværk & Design i Rundetaarn i 2013.
Nikoline Liv Andersen lever designerdrømmen, for de sidste par år har hun designet for Fendi i Rom under selveste Karl Lagerfeld. Men Biennalen og håndværket har en særlig plads i hendes kreative sjæl, og derfor har vi spurgt hende om hendes forhold til Biennalen.
Skabte du projektet specifikt til Biennalen, og hvorfor var det vigtigt for dig at søge?
Jeg deltog i Biennalen i Rundetaarn i 2013 med projektet Dansen med det døvstumme øje. Projektet lavede jeg oprindeligt til en særudstilling på Designmuseum Danmark, der hed Rokoko Mania samt til min soloudstilling Langsomt siver det gennem mine hænder på Horsens Kunstmuseum i 2011-12.
Det er fedt at være med på Biennalen, for jeg elsker kombinationen af håndværk og design. Håndværk er meget vigtig for mig i mit arbejde. Jeg får idéer ved at sidde med materialerne og bearbejde dem. Jeg går op i at fortælle en historie i mit arbejde, men for mig er det kun interessant, hvis håndværket er veludført.
Føler du dig som kunsthåndværker, selvom du vel egentlig er modedesigner, eller er du mere kunstner? Hvordan definerer du din faglige identitet?
Jeg er uddannet beklædningsdesigner, og det kalder jeg mig, selvom jeg ved, at jeg arbejder i et grænseland. Jeg synes, der er gået inflation i at kalde sig kunstner. Det er en titel, man skal gøre sig berettiget til efter min mening.
Jeg ved, at jeg nok ikke arbejder som arketypen af en beklædningsdesigner. De sidste 2,5 år har jeg arbejdet for modehuset Fendi, hvor Karl Lagerfeld er chefdesigner. Det er helt klart et mere kommercielt hus i forhold til mine egne ting. Men hos Fendi laver vi også haute couture, hvor jeg kan gå linen ud.
Er Biennalen stadig en berettiget platform, og hvorfor er den i givet fald vigtig?
Beklædningsdesign og design generelt bliver i dag i høj grad tegnet på computer. I det hele taget er en stor del af vores hverdag blevet digitaliseret. Om det er NemID eller Facebook, så er det noget, der lever i cyberspace. Derfor er det vigtigt at slå et slag for skønheden ved at arbejde med sine hænder og for materialernes skønhed og kraft.
