Over jorden – under himlen
Louise Sass
Bagsværd Kirke
Til 21 jan
På en hvidmeleret morgen i tøsne, hvor nuancerne omkring Bagsværd Kirke slås om at ligge mellem kølig grå og ingenting, får tekstilkunstner Louise Sass’ intense farvespil pulsen op og varmen tilbage i kroppen.
I den lille gallerigang i Utzons smukke kirke i Bagsværd er der lige nu en udstilling af Louise Sass, som man skal se. Louise Sass folder sine tekstile værker ud, op og sammen og skaber en poetisk og intim stemning med sine fem opretstående farveintense værker i den hvide udstillingsgang.

Ved første tur ned af gangen kommer jeg næsten i tvivl, om det er en billedkunstner eller en kunsthåndværker, der udstiller. Men efter et par ture frem og tilbage og helt tæt på de enkelte værker er det tydeligt, at det er en tekstilkunstner. De fem værker indkapsler kunstnerens intensitet og tekstildesignerens, eller kunsthåndværkerens, dybe håndværksmæssige erfaring og sans for detaljen.
Til stede på stedet
I den velkuraterede udstillingsrække Til Stedet er Louise Sass den næstsidste i rækken. Hun er også en af de udstillere, som virkelig har skabt en udstilling til stedet i Bagsværd Kirkes udstillingsgang. Det gennemgående tema i de fem værker er den horisontale linje, som jeg oplever som horisonten i forskellige landskaber af varierende farveintensitet. Hvert værk fortæller om forskellige lysoplevelser i sanselige landskaber og har – på samme måde som kirkens arkitektur – referencer til naturen.

De bløde, føjelige folder, som Sass har ladet tekstilbanerne falde i, fortæller på en enkel måde om tekstilets velkendte egenskaber som materiale, og peger tydeligt på Utzons bølgende kirkeloft. Louise Sass kalder sin udstilling Over jorden – under himlen og det giver rigtig god mening. Så snart man træder ind i Utzons arkitektur – også selvom man vælger ikke at gå igennem selve kirkerummet – kan det ikke undgås, at ens tanker kredser om det mere, der måtte være mellem himmel og jord. Med Sass’ udstilling bliver de intense tekstile horisonter et smukt og abstrakt bud på dette mere.
Overtryk i de dybeste nuancer
I sin udtilling folder Louise Sass et klaviatur af farvenuancer ud med en usædvanlig dybde i alle tangenterne. De mange nuancer opstår, når farvepigmenterne mødes fysisk i hendes ellers ret enkle farvepalette, der består af rene farver som gul, rød, blå og sort. Tekstilerne er udført i hånden, og der er arbejdet med transparente tekstilfarver, som er trykt med overtryk i tre til fem overlappende lag. Sass har valgt at lade stoffet stå med rå kanter og nogle steder også helt uden farve, hvilket giver værkerne en let, åben og næsten skitselignende karakter, som er meget tiltrækkende, og det er svært at lade være med at bladre i tekstilernes sanselige folder.

Sass er kendt for at udforske rytmiske kompositioner, der er udført som engangstryk, stedspecifikke arbejder, kollager, litografier, industrielt producerede tekstiler og malerier, hvor udviklingsprocessen udgør en væsentlig del af det færdige udtryk. Processen kan enten være direkte foldet ind i værkerne eller komme til udtryk gennem bearbejdningen af et visuelt tema.
I denne udstilling udforskes horisonten. De gentagne horisonter opstår både meget konkret der, hvor folden i tekstilet styrer farveskiftet helt præcist og der, hvor lag på lag-teknikken giver en mere flydende horisont af forskellige transparente farvenuancer.
Farvevirkningerne i Sass’ nyere værker arbejdes som nævnt frem via den tekniske proces overtryk, som hun netop har anvendt i værkerne til kirkegangen. Gennem overtryk mættes farven gradvist, mens den bygges op, og effekten af at indfarve stoffet i disse mange lag er de intense og komplekse farvevirkninger i fladen. Et udtryk, som med sine dybe lag af fortællinger passer smukt til stedet.

Hængt op og trukket ned
Jeg er dog ked af selve monteringen af værkerne. Det er som om de tunge staffelirammer, med flere lag af forskellige plader til ophæng, hager sig fast som et stillads på ryggen af de lette og æstetiske tekstiler. Hvor ville jeg meget hellere have set tekstilerne klæbet direkte op på væggen eller hænge frit fra en jernstang eller på en glasplade. Dette kunne muligvis have givet værkerne den lethed, som jeg synes, de kalder på. At man havde ladet dem indgå mere som en del af rummet end som objekter i rummet. Der er selvfølgelig en mening med dette ophængningsdesign, men jeg kan ikke se den, og hvis det skulle få værkerne til at fremstå i proces eller særligt skitseprægede, køber jeg den ikke. Den åbne kvalitet har værkerne nemlig til fulde i sig selv.
Eminent kunsthåndværk
Louise Sass værker er ofte præget af dualisme. I Bagsværd Kirke viser hun os både stringens og risikolængsel. På den ene side har Sass en videnskabelig eller dyb tekstilfaglig kontrol i sine tekstiler, på den anden side fornemmer man også den eksperimenterende intuition i hendes overtryk-teknik, som kendetegner kunsthåndværkerens store erfaring.
Sass har en omfattende portefølje med sig, og med udstillingen Over jorden – under himlen viser hun igen, hvor eminent en kunsthåndværker og kunstner hun er. Det kan godt være, at gangen i Utzons kirke i Bagsværd er et af de mindre – og måske mindste – udstillingsrum i Danmark, men der er højt til loftet, og med Louise Sass’ udstillingen er der også plads til eftertanke. Både over jorden og under himlen.