Gennemtænkte LØSNINGER

Gennemtænkte LØSNINGER

Hilda Nilsson fra Keramik, studier i 3D keramikprint med intuitiv indblanding. Pressefoto

af Pil Bredahl

Pil Bredahl har en eksperimenterende tilgang til design og et socialt, bæredygtigt og etisk sigte. De sidste 20 år har hun udviklet møbler og produkter og kurateret udstillinger nationalt og internationalt, og er desuden en af iværksætterne bag Fair Trade Designers.

Billedserie

LØSNINGER
KADK

Til 13. aug 2017

Kunstakademiets designskole (KADK) vil være en globalt ledende skole, hvor de danske designtraditioner udvikles og udbredes. KADK har skærpet sit fokus på bæredygtighed med FN som ramme. Det er et klogt greb, som nok skal sikre KADKs fortsatte relevans – lige nu udstiller de afgangsudstillingen LØSNINGER.

Sommerafgængerne 2017 fra KADK er de første i Akademiets historie med et fælles fokus, FN’s 17 verdensmål. Målene adresserer emner som ligestilling, sundhed, bæredygtighed, uddannelse, ulighed og fattigdom, der afspejles i de fleste af projekterne.

Sofia Germani og Melanie Povlitzki fra Co-design, har designet et skattejagtspil til SuperBrugsen, der på legende og inddragende vis hjælper forældre og deres børn til at foretage informerede valg og derved undgå skadelige kemikalier, når de handler. Pressefoto

Med FN’s verdensmål som fælles fokus kommunikerer skolen deres målsætning tydeligt og hjælper samtidigt den besøgende på udstillingen til at orientere sig i de ellers meget individuelle arbejder. Udstillingen LØSNINGER viser, hvordan designuddannelserne kan bidrage med konkrete løsninger til at skabe et mere bæredygtigt samfund. LØSNINGER er således en præsentation af et ambitiøst hold nyuddannede designere, der signalerer ansvar, mod og selvstændighed. De eksemplificerer, hvordan design bidrager til at realisere og italesætte visioner, og de kommer med bud på en smartere, klogere og smukkere fremtid for os alle.

Med FN målene som ramme kommer de nyuddannede sikkert i mål med en af de vigtigste opgaver for en designer, nemlig at identificere det rigtige problem og designe løsninger til det. Den kontroversielle og banebrydende forgangsmand inden for bæredygtigt design, Victor Papanek, ville have jublet over den retning, som det ser ud til, at KADK har tænkt sig at vise sine studerende fremover.

Hilda Nilsson fra Keramik, studier i 3D-keramikprint med intuitiv indblanding. Pressefoto

En verden med 3D-print og fiskeskind
Uanset om man er på udkig efter nye talenter, medarbejdere, inspiration eller blot vil lære noget om kommende danske designeres tankesæt, skal man sætte god tid af til KADKs afgangsudstilling. LØSNINGER er en sansemættet, tætpakket, farvestrålende og materialevarieret udstilling. Men den er heldigvis både overskuelig og smukt bygget op.

Dykker man ned i de enkelte projekter, står de fleste frem som professionelle bud på meget forskellige problemstillinger eller som dybdegående faglige materialeundersøgelser. Det funktionelle design fylder mest på udstillingen, men der er få, men til gengæld stærke, kunsthåndværkere repræsenteret også.

Design og kunsthåndværk er to forskellige ting, men historisk set definerer de den samlede opfattelse af dansk design. Man kan tvivle på, om den definition fortsætter med at have vægt, hvis færre og færre danske studerende fordyber sig i det materialefokuserede og fagtunge kunsthåndværk.

Hilda Nilsson fra Keramik, studier i 3D-keramikprint med intuitiv indblanding. Pressefoto

De keramiske projekter trækker netop i to retninger, lige fra det stærkt kunstneriske med den imponerende opdækning af Tina Austen og med Lea Nordstrøm Petersens ornamentinspirerede rumdeler til Hilda Nilssons digitale projekt, Synergi. Hildas projekt er en undersøgelse af 3D-teknologiens potentialer i formgivning og produktion af keramik. Hendes arbejde peger fremad og undersøger, hvad der sker, når designeren blander sig direkte i 3D-printerens arbejde, som en maskine, der forlænger formgiverens hjerne og intuition. En formgivers hånd, der suppleres af 3D-printerens præcision.

Helene Christina Pedersens upcycling af fiskeskind, fra spildprodukt til møbelindustri. Pressefoto

Materialeundersøgelserne er også fremtrædende på andre af skolens institutter, eksempelvis har arkitekt, med afgang fra Møbel, Helene Christina Petersen i projektet Fiskeskind – fra spildprodukt til møbeltekstil arbejdet med at upcycle fiskeskind, garve det i bl.a. æg og bruge det i en sammenhæng, hvor det får større værdi, eksempelvis i møbelindustrien. I det hele taget er der flere vellykkede møbelprojekter på udstillingen i år.

Fashion-parade og tøj i træ
Beklædningsdesignernes kreationer ligger som en visuel eksplosion ned igennem udstillingsalen. Manuel Hallermeier stiller spørgsmål om etik og æstetiks betydning i fashion design og arbejder bl.a. med elementer af træ i sit tøj. Ragna Sigridur Bjernadottir har skabt en moderne tøj-kollektion med historisk dybde og udgangspunkt i den uddaterede medicinske diagnose ‘hysteri’, der ramte 1800-tallets kvinder i en tid, hvor det at være kvinde nærmest blev anset som en sygdom – eller svaghed. Simone Schmidt Adrian viser et poetisk og håndværksmæssigt imponerende design, der kredser om kønsneutral mode – og sådan fortsætter fashion-fortællingerne ned igennem salen.

No Waste taske design af Lea Adelsten, der reducerer materialeforbruget med mere end 50%. Foto: Per Joe

Lea Adelsten, fra tekstil, har designet en gennemført taskekollektion i skind, der mere end halverer spild af læder i produktionen. Taskekollektionen er designet ud fra zero waste-principper og er udviklet i tæt samarbejde med ECCO. Leas projekt er ét blandt flere, som rammer direkte ind i de 17 FN verdensmål. Kandidaterne fra CO-design, Melanie Povlitzki og Sofia Germani, har designet et skattejagtskoncept til SuperBrugsen, der på legende og inddragende vis hjælper forbrugere og deres børn til at foretage informerede valg og derved undgå skadelige kemikalier, når de køber dagligvarer. Skattejagtskonceptet er udviklet i tæt samarbejde med Coop.

Sofia Germani og Melanie Povlitzki fra Co-design, vil kvalificere vores forbrug af kemi i dagligvarer. Pressefoto

2017 – en stærk årgang
2017-afgængernes har et både kunstnerisk, praksisorienteret og forskningsbaseret sigte, og det er nødvendigt, når der skal rykkes ved den uhensigtsmæssige – og snart forældede – måde vi i øjeblikket forbruger og indretter os på.

Fagleder på Designskolen ved institut for Bygningskunst og Design Mathilde Aggebo siger om udstillingen:

LØSNINGER henvender sig selvfølgelig til designbranchen, men den henvender sig også til aktører på det brede arbejdsmarked, der får indblik i vores kandidaters potentiale for at løfte og udvikle opgaver i industrien, i sundheds- og velfærdssektoren og i kommunalt regi. Med FN som ramme, viser vi – og de studerende – at de kan arbejde innovativt med konkrete og aktuelle udfordringer, der udspringer af den tid og virkelighed, de som designere skal ud og arbejde i og sætte form og retning på.”

Alle politikere bør besøge udstillingen for at se, at design er et af de vigtigste fag til at forme en bæredygtig fremtid. Pressefoto

2017 er bestemt en årgang med noget på hjerte og en fyldt værktøjskasse. Hele Christiansborg og det danske erhvervsliv bør besøge udstillingen, så de kan se, at de har ret, når de gang på gang siger, at design er et af de vigtigste fag til at forme en bedre og økonomisk bæredygtig fremtid.

Men det koster at gøre det godt. En skole som tydeligvis aspirerer til at uddanne nogen af verdens bedste designstuderende kræver ressourcer, opbakning og råderum, så der kan vedblive at være høj til loftet og vilje til forandring i de smukke lokaler på Danneskiold-Samsøes Allé.

Flertallet af årets afgængere viser evnen til at virkeliggøre deres drøm og passion, men det er ikke længere nok. Det særligt opløftende på afgangsudstillingen er, at de studerende udmærker sig ved, at de formår at transformere deres passion over i designløsninger til virkeligheden.

KADK’s lange historie - kort
I 1875 stiftede Dansk Kvindesamfund Tegne- og Kunstindustriskolen, der blev selvejende i 1897. I 1930 oprettedes Kunsthåndværkerskolen ved en sammenlægning af Kunstindustrimuseets Håndværkerskole og Det Tekniske Selskabs Skolers afdeling for Kunstindustrielle fag.

Kunsthåndværker og Kunstindustriskolen blev skabt ved en sammenlægning af Tegne- og Kunstindustriskolen og Kunsthåndværkerskolen i 1967, der blev endeligt fusioneret i 1973 ved oprettelsen af den selvejende institution Skolen For Brugskunst. Danmarks Designskole dannes, da en ny undervisningsbekendtgørelse træder i kraft i 1989, og Skolen for Brugskunst og Skolen for Boligindretning sammenlægges til én skole under navnet Danmarks Designskole i 1990. I 1998 overgår Danmarks Designskole fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet og omdannedes året efter fra en selvejende institution til en statsinstitution.

I 2000 fastsatte skolen målet om at opnå akademisk status og den første forsknings- og udviklingsplan fra 2003 banede vejen for skolens akademiske profil. I 2010 blev designuddannelsen akkrediteret som højere videregående uddannelse. Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm fusionerede ligeledes til én institution under Kulturministeriet i 2010.

I 2011 fusionerer Danmarks Designskole så med Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Konservatorskole og hedder nu Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, i daglig tale kaldet KADK. Lene Damman Lund tiltrådte som rektor i 2012.

Del artiklen

'Gennemtænkte LØSNINGER'

Facebook