Jungersen i Bagsværd Kirke – OMG

Der er et stort berettiget fokus på de kunsthåndværkere, der bevæger sig længere og længere væk fra det brugsorienterede produkt og hen mod kunstens abstraktioner og idébaserede udtryk. Det er kunsthåndværkere, som agerer på grænsen til kunst og undersøger værdierne i det eksperimenterende kunsthåndværk. Der er noget fascinerende ved de kunsthåndværkere, der arbejder uden hensyn eller binding til den danske tradition for brugsrelation, men nærmere som forskende videnskabsmænd i dybe undersøgelser af materiens muligheder. Sådan en kunsthåndværker er Gitte Jungersen.

Jungersen er anerkendt for sit langvarige arbejde med at presse keramikkens muligheder til det yderste. Hun undersøger den keramiske glasur som fænomen og arbejder med glasuren som et materiale i sig selv. Gennem kemiske eksperimenter med mineralske råstoffer og uendelige lag af forskellige glasurer, der smelter sammen, opstår Jungersens objekter og fanges et sted mellem kontrol og kaos.

Brændingsprocessen er central i Gitte Jungersens værker og hun bruger processen som værktøj i designfasen. Gitte Jungersens mest kendte værker er nok glasurmasserne med porcelænsdyr, som værket med elefanten, der hænger eller tager afsæt i en sydende glasur fra serien Place to be Lost. Her er det unikke og det masseproducerede i kontrast, og man må spørge sig selv – føder eller opløser det ene det andet? Jungersen siger selv, at hendes værker er bygget op omkring sammenstød og kontraster.

WTF?
Næsten midt på strækningen i den stramme gallerigang i Bagsværd Kirke står to menneskehøje mørke elementer. Ved første øjekast virker de nærmest tilfældigt henslængte – på et par opklodsningskiler, som ventede de på, at nogen får tid til at hænge dem op. Nærmer man sig elementerne, begynder det at rumle i maven og en mærkelig fysisk tiltrækningskraft tager over. Glemt er placering og rum, nu suges jeg ind i det sorte glasurspejl og frydes og væmmes på samme tid over de blanke, boblende, brusende kraterlignende overflader. Er der en forestående opløsning eller nedsmeltning i vente eller skabes der en ny fortælling? Under de to sortblå rektangulære glasurelementers overflader ulmer en kompleksitet, der koger op og udfordrer Utzons matte og præcise betonelementer i arkitekturen. Det virker stærkt og relevant.

Ser man arbejdet med keramikken som en reference til processen i jordens overflade, hvor jordskorperne konstant omsmeltes og de kemiske forbindelser er et link til verdens tilblivelse, ja, så ser man meningen i, at Gitte Jungersens hidtil største værker skal udstilles i en kirke. Uvægerligt falder tankerne på skabelsesberetningen, på mørket før lyset og på menneskets trang til at søge en mening, forstå verden og betvinge naturen. Men der er en lille slange, for man vil ha´ mer´, og jeg ser mig sultent om efter flere værker i den tomme gang.

Det er fagligt overbevisende, det Jungersen har præsteret, men jeg ville så gerne have set mere. Jeg kunne have ønsket mig yderligere værker, en kontrast eller et objekt, der stødte sammen med de to enige glasurelementer. Jeg manglede noget, der kunne give mig flere billeder eller en yderligere sætning til den åbne fortælling om materie og ånd, som de to glasurelementer så smukt starter op.

Objekter til stedet – Til Stede
Arkitekten Jørn Utzon opførte Bagsværd Kirke i 1976, og med sin helt særlige sans for rumskabende virkemidler er Utzon verdenskendt for en organisk og samtidig enkel arkitektur. I kraft af dette formsprog er Bagsværd Kirke et hovedværk i nyere dansk kirkearkitektur. Bygningen står som en moderne abstraktion over den arketypiske danske hvidkalkede landsbykirke. Inde i kirken mødes man af et usædvanligt kirkerum, der er badet i dagslys og med en ophøjet kombination af bløde, afrundede former og skarpe præcise kanter. Rummets ovenlys leder tankerne hen på evige marker af himmelskyer.

Lige inden, eller lige efter, besøget i kirkerummet, står man i den stramme gallerigang, der fungerer som forbindelsesgang mellem kirken og det travle hverdagsliv med konfirmander og menighedsråd. Det er her Katrine Borup har kurateret udstillingsrækken Til Stede(t) med i alt ti danske kunsthåndværkere, hvoraf Gitte Jungersen og udstillingen NU og HER er nummer fem.

Det giver rigtig god mening at se Jungersens nørdede arbejde med stof og materie op mod Utzons enkle arkitektur og handlingerne i kirkens rum, hvor der reflekteres over ånd. Gitte Jungersen har arbejdet med stedet og ikke imod det. Hun har brugt den musikalitet, der er i arkitekturens kompositioner og placeret sine to, farvemæssigt rolige og dybe elementer nærmest provokerende underspillet i gangen, lidt skævt og forskudt, og lidt som om de er på vej et andet sted hen. Men Jungersens værker er i den grad til stede og markerer et bestemt sted på gangen, hvor man stopper op og ser dybt ind i et ’nu’, det nu, hvor glasurfladerne er fastfrosset i brændingen.

Min forudindtagede frygt blev bragt til skamme, og jeg forlod Bagsværd Kirke med en sansemættet fysisk oplevelse på baggrund af to henslængte rektangulære elementer i ler i en lang hvid gang. Og det, selvom jeg stadig var sulten på flere værker og mere fortælling.