Kærlighed i Janus Bygningen

Klippet ler, krøllet ler, en kande, der ikke kan hælde eller leret som potent materiale, der kan transmittere lidt af hvert: Tanker, idéer og følelser. Møder mellem mennesker, rumlige konstruktioner eller afsæt for refleksion. Det mangfoldige udbud af værker er skabt af keramikerne Christin Johansson, Claydies, Mette Maya Gregersen og Ninna Gøtzsche og udstilles i Janus Bygningen udenfor Varde indtil oktober.

Ninna Gøtzsche er initiativtager og kurator til projektet, der startede allerede i 2013, hvor de første frø blev sået. Siden er der sket en del hos stort set alle de deltagende udøvere, der hver især er optagede af lerets potentiale. Håbet er, at udstillingen kan gøre publikum endnu mere nysgerrige og optimistiske på faget.

Til udstillingen er der udgivet et mini-katalog, der indeholder interviews med de udstillende keramikere. Her kan man fordybe sig i de fem udøvere og høre dem fortælle om faget, leret, definitionerne, fremtiden, udfordringerne, mulighederne og glæderne. Og det er både oplysende og opløftende. Som når Christin Johansson fortæller om leret som medie til rumlige installationer og møder mellem mennesker, og Claydies polemiserer over definitionen kunsthåndværker:

“Vi er både designere, kunsthåndværkere og kunstnere. Vi kalder os lidt det hele. Ofte kunsthåndværkere, men mange opfatter det som noget andet. Nogle gange kalder vi os keramikere, andre gange formgivere eller designere. Vi er håndværkere, og det ligger ikke så meget i begrebet designere… Vi kalder os nok ikke kunstnere, fordi vores arbejde altid kredser om funktion. Det er funderet i det funktionelle. Kunsthåndværker er et godt ord, men det giver desværre anledning til mange misforståelser om, hvad vi laver.”

Hvad den misforståelse handler om, er helt sikkert en længere snak, men det (lidt for) teksttunge mini-katalog supplerer udstillingen med bagvedliggende strømninger i feltet, der selvsagt tilfører de udstillede værker en ekstra dimension for den nysgerrige beskuer.

De fem formgivere har alle forskellige greb om deres fælles materiale og repræsenterer som sådan hver deres genre; fra det konceptuelle til det performative. Fra det kunstneriske til det konkrete. Fra det følsomme til det rå.

Mette Maya Gregersen pointerer:

“Jeg har en fornemmelse af, at meget mere er tilladt i dag end det var tidligere. Der er flere grænser, der bliver brudt, i hvert fald indenfor det skulpturelle felt, hvor jeg arbejder. Der er ingen regler mere; man kan bruge andre materialer, bruge akrylmaling i stedet for glasur, man kan hænge det op, smide det på gulvet – gøre hvad man vil. Der er blevet flyttet på de traditionelle værdier. Det er spændende at være en del af den udvikling. Der er ikke pålagt mig de samme begrænsinger som tidligere generationer. Jeg føler mig både udfordret og fri i mit udtryk.”

Kilde: Udstillingskatalog