Kejserens nye klæder med nosser

Kejserens nye klæder med nosser

Nicolas Nybros kollektion SS18 bød blandt andet på nøgenhed og imponerende tylformationer. Foto: Thomas Cato

af Ane Lynge-Jorlén

Ane Lynge-Jorlén er modeforsker, lektor og kurator og tidligere kritiker på Weekendavisen. Hun er særligt interesseret i eksperimental samtidsmode, og det er blandt andet det, Ane skriver om, når hun dækker området 'mode' for designETC.

Modeugens mest omtalte show var Nicholas Nybros. Med afdækkede kroppe i alle former og farver, viste han den nøgne sandhed om kroppen i moden – bogstaveligt talt – på en historisk location fyldt med afklædte gipsfigurer.

Kønsbehåring, glatbarbering, tatoveringer, bryster, vibrerende numser, små, frysende testikler, folder og maver en meter fra næsetippen, fik de fleste op på mærkerne i Kongernes Lapidarium i Christian 4.s Bryghus, hvor Nicholas Nybro viste sin hidtil mest potente demonstration i kropsdiversitet.

”Han har jo ikke noget tøj på”, råber drengen i Kejseren nye klæder og afslører det humbug og slør, mode kan være. Det gjorde Nybro også, men grebet var omvendt. Vi skulle erkende, at modens krop er en kulturel konstruktion, som gradvist, og på uhyggelig vis, er blevet et pejlemærke for menneskeligt værd. Med et ønske om at skabe diskussion om de kropsidealer, moden avler, kunne Nybro ikke have valgt et bedre sted for kollektionen The Body. For her mellem statuer af magtfulde kropsidealer gennem tiden, blev kroppen afdækket i bogstavelig forstand til den stod uden en trevl på.

Kollektionen The Body blev præsenteret mellem statuer, der viser magtfulde kropsidealer gennem tiden. Foto: Thomas Cato

Da den sakrale musik startede, kom en kvinde ud i sart lyserød gudindekjole draperet i lag, næsten som løs hud, der hænger i gardiner. Efter et par indgange trådte den første nøgne kvinde i al sin ikke-modelagtige pragt ind på det smalle podie, der slangede sig gennem publikum, som sad ubekvemt tæt på, og der skete noget bemærkelsesværdigt. Genertheden og sårbarheden kom. Jeg søgte hendes blik, ikke hendes krop, så jeg kunne vise hende respekt. Jeg ønskede, at hun skulle vide, at jeg var på hendes side, og jeg ikke dømte hendes ’ikke-moderigtige’ krop i en ellers højspændt modesammenhæng. En naiv og undermålig reaktion på en kvinde, der har truffet en ’empowered’ beslutning, højt hævet over mine indlevelsesevner og misforståede empati.

Nøgenheden havde en stor plads i Nicolas Nybros kollektion. Foto: Thomas Cato

At det i den grad var modigt af de i alt fem nøgne mænd og kvinder, tror jeg, alle tilstedeværende var enige om. Men hvad deres nøgenhed gjorde ved os, er mere interessant. Der var nogle bag mig, der talte småforarget og fniste nervøst, men de fleste virkede afvæbnede og nærværende. Et modeshow uden tøj? Bliver det stor ståhej for ingenting? Det, der er tilbage, er de værdier, vi tillægger tøjet og kroppen. Piller man ved de værdier, bliver det rigtig spændende.

Afklædthed er et effektfuldt greb, hvis man vil have opmærksomhed, og billeder af Nybros nøgne kroppe har også spredt sig som en klikvenlig steppebrand. Nøgenmode er ikke nyt, og i 90’ernes heroin chic-prægede miljø fuldendte bare bryster looket som kropsmode. Men de kroppe og identiteter, der ikke placerer sig inden for modens formulariske kropstyranni med et hoftemål under 90 cm (for kvinder) – de ureagérlige, de umedgørlige og ikke-disciplinerede – er stadig uden for modens ideal og derfor uønskede, og det slog kollektionen et kropspositivt slag for.

Uforløst dualisme
Kollektionen vekslede mellem nøgen og tylformationer, dramatisk kunstnerkappekjole,
variationer af joggingtøj med muskellignede intarsia og ’hudfolder’ i en farvegraduering fra sart lyserød til mørk kaffe – som alle nuancer af hud. Modellerne havde alle aldre, former og farver – og forbi på podiet defilerede vidunderlige, mangfoldige proportioner, som alt for tit marginaliseres som uden for normen, selvom det er sådan, de fleste mennesker ser ud.

Nybro præsenterede imponerende tylformationer i sit show. Foto: Thomas Cato

Nybro har længe arbejdet i to spor, som desværre ikke altid spiller sammen: Silhuetafsøgning med skulpturel volumen over for variationer over sports- og joggingtøj. At bygge en kollektion op med tøj, der kan bruges og integreres i en hverdag, altså det kommercielle, og så vildere showpieces, der formidler kollektionens storytelling, er en udbredt praksis over hele modefeltet. Men de to spor i Nybros arbejde virker ofte inkompatible og mangler designmæssig dialog. Hvor hans sans for store opbyggede silhuetter imponerer med komposition og forløsning af drama, mangler hans variationer over træningstøj finesse og materialesans.

Nybro bruger sit fag som talerør for kropspolitik og til at afsløre tabuer og normer. Foto: Thomas Cato

På kollektionsniveau prægede samme skisma The Body, hvor det var den tefarvede peplos og de mange tylformationer, der stod stærkest. Særligt den lyserøde tylsag med kropsform og den store, asymmetriske tyldragt med alle hudfarver, der sendte tydelige nik til Leigh Bowery og Hussein Chalayans formeksperimenter. Hvis Nybro skulle bestemme sig for at kanalisere sin energi ud i dette spor, ville han stå mere overbevisende som den designer på kanten af kunsten, han ønsker at være. Det er også den del af hans arbejde, der er blevet brugt i Sias musikvideo, udstillet på Mindcraft i Milano og indkøbt af Statens Kunstfond.

Kropspolitiet ingen adgang
Nybro tilhører ikke dansk modes etablissement, og hans kollektioner har været noget ujævne. Men det er denne gang en parentes i en vigtigere mission. Nybro er én af de få, der bruger sit fag som talerør for kropspolitik og til at afsløre tabuer og normer, og det indgyder respekt. Nybro ønsker at forandre, hvordan en designer kan arbejde med mode uden at reproducere de kedelige formularer for, hvordan en krop ser ud (tynd, lang og hvid), og hvilken alder den skal have (ikke ældende, som i formaldehyd).

Showet fandt sted i Kongernes Lapidarium i Christian 4.s Bryghus. Foto: Thomas Cato

Offentligheden kender Nicolas Nybro fra Ghitagate, hvor Ghita Nørby fik smålige hug fra den gode smags vogtere for at gå til bal hos dronningen i hans dybrøde, voluminøse kjole med store puffede ærmer og flæser, som blev sammenlignet med en livmoder. Hvad det tabloide morads skjulte, var en diskussion om, at kvinders kroppe er så stramt overvåget, også af os selv, at det er sin sag ikke at disciplinere eller føle skam, hvis man ikke er evigt glat, stram, ung og tynd. Vi er alle allerede krop, det øjeblik, vi fødes. Uanset hvordan den ser ud, og hvad vi gør med den, er den det biologiske instrument, der tager os gennem livet. At vi alle tider har æstetiseret, moduleret og ændret kroppen, er ikke nyt. Men siden 60’erne har vi gradvist internaliseret modens blik på kroppen i takt med, at moden er blevet demokratiseret og hypermedial. Vi har lært, at vi kan optimere og manipulere gennem kropsarbejde, som i den grad er præget af modens og elitens ideal.

Et modeshow der kan få os til at tænke frem for at ville købe. Foto: Thomas Cato

Massemedier og menneskeværd
Den amerikanske modeforsker Elizabeth Wissinger mener, at massemedierne har været med til at skabe et forjættet ideal, som vi stræber efter i et forsøg på at gøre os til bedre versioner af os selv gennem arbejdet med kroppen. Og i den proces er vi begyndt at sætte lighedhedstegn mellem menneskeværd og den optimerede krop. I et eksploderet mediebillede, som har givet os kortere koncentrationsevne og større udvalg at vælge imellem, lyder argumentet desuden, at den tynde krop fanger blikket, og at repræsentationen af den gradvist er blevet til virkelighed. Derfor er vi alle på kropsarbejde. At et modeshow kan få os til at tænke frem for at ville købe, er kærkomment. Det har Westwood, Chalayan, Kawakubo og Viktor&Rolf gennem tiden slået store slag for.

Nybros show var en skelsættende præsentation med overrumplede livsglæde, der fik os til at tænke over, hvad mode er for en størrelse. Vi blev rusket og Nybro tog, for at udtømme hele arsenalet af kropsidiomer, røven på os, da han selv trådte nøgen ud på podiet til sidst.

Nicholas Nybro (1981) blev uddannet designer fra Designskolen Kolding i 2009. Samme år vandt han H&Ms design- og innovationspris for sin afgangskollektion. Han har arbejdet for det danske modemærke Moonspoon Saloon i Los Angeles, hvorefter han etablerede sit eget mærke i 2011.

Nicholasnybro.dk

Kommentarer

Del artiklen

'Kejserens nye klæder med nosser'

Facebook