Kunsten at gå over i historien

Kunsten at gå over i historien

Designskolen Kolding har udgivet jubilæumsbogen 50 Years – 50 Voices of Design, som er både guide og historiebog. Foto: Screenshot af bog/Katrine Borup

af Katrine Borup

Katrine Borup kobler sin arkitekturbaggrund sammen med kunsthåndværk i sit virke som anerkendt smykkekunstner. Katrine Borup er derudover kurator, skribent og aktiv i diverse fagligt udvalgsarbejde.

Billedserie

Designskolen Kolding har eksisteret i 50 år – og det skal fejres. Blandt andet med udgivelsen af jubilæumsbogen 50 Years – 50 Voices of Design. Tidligere studerende fortæller underholdende designhistorie(r), men jubilæumsbogen vil også være brugerguide til designfaget, og det går ud over historien.

Min umiddelbare reaktion, da jeg fik Designskolen Koldings jubilæumsbog i hænderne, var WAUW! – flot bog. Sjov ide at give ordet til 50 tidligere studerende og lade dem folde Designskolens historie ud.

For det er da både relevant og interessant at se nærmere på den udvikling, Designskolen har gennemgået fra kunsthåndværkerskole med fokus på håndværk og unika til dagens forskningsbaserede skole. Hvad har den udvikling betydet og kan vi lære noget af at se tilbage? Den personlige vinkling, som de individuelle designerportrætter udgør, har potentiale til en mere nærværende og vedkommende historiefortælling end den historikerfortalte, som godt kan blive lidt tør.

Magnhild Disington fortæller interessant og personligt om at være med til at revolutionere skoindustrien som ‘material designer’ hos Nike. Foto: Udsnit fra bogen/skærmbillede

Desværre fylder det historiske ikke særlig meget i designernes tekster. Fokus er mere på HER og NU. De fleste fortæller først og fremmest om, hvad de laver i dag og reflekterer over, hvad design er.

Brugerguide OG historiebog
Man fornemmer, at de udvalgte designere har fået en ramme at skrive indenfor; at deres fokus på HER OG NU ikke er tilfældigt. Af rektor Elsebeth Gerner Nielsens introduktion til 50 Years – 50 Voices of Design fremgår det da også, at man ikke bare har ønsket at fortælle Designskolens historie, men at jubilæumsbogen også (og primært) er tænkt som en brugerguide til designfagets udvikling og til hvilke arbejdsopgaver, designere kan påtage sig.

Ingen ser faktisk ud, som de gør på TV ifølge Claus Thorbjørn Hansen, der arbejder som ‘beauty worker’ i Hollywood. Foto: udsnit fra bogen/skærmbillede

Men kan to så forskellige koncepter – brugerguiden og historiebogen – overhovedet forenes? Ikke uden problemer, som jeg oplever det. Når 50 Years – 50 Voices of Design for eksempel indledes med rektors fremtidsvision for skolen (uddrag fra publikationen The Future Design School Kolding fra 2017) giver det måske nok god mening i forhold til brugerguide konceptet, men til gengæld virker det lidt misforstået at indlede en bog, der hævder at ville fortælle Designskolens historie, med en fremtidsvision.

Gitte Kath fortæller om sit mangeårige arbejde for Teatret Møllen. Hun er uddannet tekstildesigner i 1972, men arbejdede måske i virkeligheden som interaktionsdesigner længe før der var noget, der hed sådan. Foto: Teaterplakat fotograferet af Leif Kath/screenshot af opslag fra bogen

Det er tilsvarende forståeligt, at en brugerguide, der ifølge Elsebeth Gerner Nielsen er rettet mod kommende studerende eller fremtidige samarbejdspartnere, er på engelsk (og kun engelsk), for i dag er 25 % af Designskolen Koldings afgangselever udlændige, og de forskere og virksomheder, man samarbejder med er internationale. Men har en bog om Designskolens historie ikke en lidt bredere målgruppe? Og ville der ikke være en vis logik i at skrive om en DANSK KULTURinstitutions historie på dansk?

50 Years – 50 Voices of Design er inddelt i fem kapitler, der har hver sin delikate farve, som grafikerne OddFischlein bruger flot og varieret. Foto: Screenshot af opslag

Skævvridning af historien
Det er naturligvis en udfordring, at de to koncepter arbejder imod hinanden, men det største problem er for mig at se, at brugerguiden konsekvent ’overruler’ historiebogen, for det skævvrider historien og gør den meget subjektiv. Det bliver særlig tydeligt i prorektor Lone Dalsgaard André og tidligere prorektor (nu Honorary Professor) Mette Mikkelsens redegørelse for kriterierne bag udvælgelsen af designerne. Det er de to, som i samarbejde med nuværende og tidligere ansatte på skolen samt eksterne undervisere har stået for udvælgelsen.

De opererer med en række kriterier, som giver god mening i forhold til den historiske vinkel, som for eksempel ønsket om at lade de fagområder, der har været undervist i længst tid, være stærkest repræsenteret.

Men de to prorektorer har også formuleret et overordnet kriterium, der går ud på at prioritere fag, der undervises i på skolen i dag. Dette nutidskriterium konflikter imidlertid med ovennævnte historieperspektiv, for eksempel i forhold til skolens keramiklinje. Når kun fire af de 50 portrætterede designere i jubilæumsbogen er keramikere, selvom skolen i 40 ud af de 50 år, den har eksisteret, har haft en markant keramiklinje, skyldes det nok nutidskriteriet, for linjen lukkede som bekendt i 2007. Men er det ikke problematisk – hvis ikke ligefrem historieforvridende – at skrive keramikken næsten ud af historien, blot fordi der ikke længere undervises i den disciplin på skolen?

Jubilæumsbogen er umiddelbart flot. Kombinationen af guldsnittet og det uprætentiøse papomslag er sjovt og godt tænkt. Foto: Mette Mikkelsen/screenshot fra bogen.

Historiens relevans
At næsten 40 af de i alt 50 portrætterede designere i jubilæumsbogen er uddannede inden for de seneste 25 år kan måske også tilskrives kravet om nutidsrelevans, men med så skæv en fordeling bliver HISTORIEN – den store, Designskolens – lidt amputeret. De ældste årgange er jo interessante, netop fordi der kan anlægges en historisk vinkel på deres uddannelse. Og historien kan som bekendt medvirke til at perspektivere samtiden og give os en dybere forståelse af vores egen tid.

Gitte Kath er uddannet i 1972 og beskriver i sin tekst, som er en af de mere historiske, hvordan hun som nyuddannet væver blev kastet ud i arbejdet som Teatret Møllens scenograf, dramaturg og sågar direktør (og senere underviser på Designskolen). Da jeg læste Gitte Kaths tekst, kom jeg til at tænke på Alexander Muchenberger, som er uddannet interaktionsdesigner i 2013. I virkeligheden har Kath måske arbejdet som det, man i dag ville kalde interaktionsdesigner (eller kontekst designer), noget jeg tror, de fleste opfatter som en nyere opfindelse. Kaths tekst er relevant, fordi den giver mig en fornemmelse af, hvordan forholdene var engang, men også og især fordi den påvirker min opfattelse af forholdene i dag.

Rosa Tolnov Clausens fine puder er meget mere end puder, men det formidles ikke. Tekstildesigneren arbejder med en høj grad af social bevidsthed i sine projekter. De viste puder H.O.W er således lavet i samarbejde med Blindes Samfund. En billedtekst kunne have givet denne vigtige information. Foto: udsnit fra bogen/skærmbillede

Guldsnit og delikate farver
Som produkt er 50 Years – 50 Voices of Design et godt eksempel på, hvad design er, og på hvordan dygtige designere kan gøre en forskel. Bogen er layoutet af grafikerne OddFischlein (Gudjon Oddsson og Klaus Matthiesen), som selv er tidligere studerende og repræsenteret som en af de 50 stemmer. De har skabt en umiddelbart flot og grafisk varieret bog.

Man fornemmer det legende og selvironiske i det lidt kække greb, at bogens sider har guldkanter (guldsnit), men jubilæumsbogen er ikke egentlig coffee-table-prætentiøs. Det skyldes især det helt low-key pap omslag, som giver udgivelsen magasin karakter, men også brugen af tekstuddrag med stor skrift henover billederne, som gør layoutet lidt råt.

Jeg har kun én anke til det grafiske arbejde: Der mangler billedtekster. Det går visse steder ud over forståelsen.

Dette gamle foto fra keramikværkstedet på Agtrupvej propfyldt med brugskunst og 70’er stemning gør anmelderen sulten på mere HISTORIE. Foto: Søren Laursen

Sulten efter mere historie
Det er dejligt, at Designskolen Koldings jubilæumsudgivelse ikke bare er efter bogen. For er det ikke præcis det, designere skal: udfordre vores etablerede opfattelser – også af jubilæumsbøger. Jeg har stor respekt for, at man har tænkt ud af boksen, men jeg synes, ønsket om at lave en brugerguide er gået for hårdt ud over det historiske perspektiv.

Bagerst i 50 Years – 50 Voices of Design er der en kort historisk tekst og nogle fantastiske sort-hvide fotografier fra gamle dage, som i den grad gør mig sulten efter mere HISTORIE. Det er ærgerligt, at man ikke har ladet de tidligere studerende (og evt. også tidligere lærere) udfolde de fortællinger om alt fra 1970’ernes studenterboykot til nedlæggelsen af keramiklinjen, som den traditionelle historikerfortalte tekst berører. Jeg synes stadig ideen om at give ordet til 50 tidligere studerende er god, men gid portrætterne havde været mere historisk vinklede og fordelingen af designerne på årgangene mere jævn. Gid fortidsperspektivet havde ’overrulet’ nutidsperspektivet, for det kunne have givet nutidsperspektivet – forståelsen af hvad design er og hvad designere kan – mere tyngde.

Jubilumsbogen 50 Years – 50 Voices of Design kan downloades her

Del artiklen

'Kunsten at gå over i historien'

Facebook