Man kommer med det bedste man har!

Börjeson har i mere end 50 år dannet par som keramikere og privat, og det tætte bånd spores tydeligt i deres efterhånden usandsynligt store værk-oeuvre. Parret er primært kendt for deres store skåle dekoreret med satiriske, fabelagtige skabninger, fade, krukker, saltglaserede signaturkander, og deres udsmykninger i det offentlige rum i form af keramiske søjler og springvand.

Op gennem 1970’erne havde keramikerparret Birgitte og Hans Börjeson glædeligt deltaget i en norsk ækvivalent til det kunsthåndværkermarked, de siden stiftede i København i 1983. For det fandtes ikke lignende i Danmark på daværende tidspunkt, og internationale stadeholderes var ikke længere velkomne i Oslo. Det blev begyndelsen på Kunsthåndværkermarkedet Frue Plads, som den 10.–12. august fylder indre København med knap 130 stadeholdere.

Kunsthåndværkermarkedet Frue Plads
Börjeson allierede sig dengang med Nørgaard på Strøget og andre, som var en del af citycenterforeningen, og sammen stablede de et marked på benene på Frue Plads, hvor der alligevel ikke skete noget. De første år mindede dog mere om en hyggelig komsammen, hvor Birgitte og Hans Börjeson sammen med et par venner stod med deres medbragte bord ud mod Fiolstræde, hvorfra de solgte de seneste nyheder formgivet på værkstedet i Fulby ved Sorø.

“Vi tog erfaringen fra Oslo med os til København, havde set hvordan de gjorde i begyndelsen af 1980’erne med salg af uld, krukker, honning og faner med politiske slagord. Vi kunne og kan stadig godt lige den dialog, der opstår i mødet med folk”.

En væsentlig årsag til keramikerparrets begejstring, når de pakker kasserne til Kunsthåndværkermarkedet med objekter mærket Fulby i bunden, er det kollegiale fællesskab. “Denne ene gang årligt mødes kolleger på Frue Plads, og det sociale er virkelig vigtigt,” supplerer Hans til samtalen. Dog er der ikke så meget dans på bordene og rødvin i glassene som i de tidlige år, da mange kører hjem om aftenerne, men det at samles er prisværdigt, er de enige om. Mange af kunsthåndværkerne bor på landet og har ikke megen kontakt til hverken kolleger eller publikum i dagligdagen, så det er interessant at medbringe det bedste fra værkstedet og opleve folks reaktioner derpå, mener han. At diskutere sine nyheder, se hvad de andre nørkler med og fornemme i hvilken retning, feltet bevæger sig.

“Man kommer med det bedste, man har. Her er ingen 2. sortering, for markedet er det perfekte udstillingsvindue midt i København,” fortæller Birgitte og glæder sig til, at hun og Hans kan vise noget af de ypperste fra deres eget værksted. Postejforme, kander, unikating og en håndvask kommer på bordet. Der kommer samlere, folk der bare er interesseret i at købe en vase og så de tilfældigt forbipasserende, der får pirret deres nysgerrighed. Flere og flere, mener Birgitte Börjeson, ser kvaliteten i det håndlavede og vil rejse for at købe og undersøge det nærmere.

Kunsthåndværkets renæssance
“Vi mærker en øget interesse for keramik og sælger en del til kunstforeninger, som udlodder det til medlemmer. Mange unge laver objekter, mens vores ting har en tydelig funktion. Det er brugsting, kunsthåndværk, som er fint at have stående på bordet, men det er ikke kunst”.

Selvom det ikke er kunst, er det dog udstillet vidt og bredt. I 2016 viste CLAY – Keramikmuseum Danmark i Middelfart en stor retrospektiv udstilling, Hånden på hjertet – et keramisk fællesskab, som dykkede ned i parrets samarbejder bestående af unikaværker, monumentale udsmykninger og design, som bl.a. de klassiske Fulby-kander med den karakteristiske spidse hank. 50 års arbejde viste det forløb, parret har gennemgået med værker i stentøj, porcelæn i et klart, rent og forståeligt sprog.

“Udstillingen slog fast, at kunsthåndværk også hører til i nutiden og ikke er et støvet levn fra fortiden. Vi bor tæt på Sorø Kunstmuseum og laver, kan man sige, det stik modsatte af, hvad der udstilles derinde – vores værker og objekter er let aflæselige og afkodes som det, de nu er. Og vi mærkede en umiddelbar respons direkte derefter.” Det, der til stadighed tiltaler Birgitte og Hans ved Kunsthåndværkermarkedet på Frue Plads er, at så mange kunsthåndværkerfag er repræsenteret: Keramikere, glaspustere, guld- og sølvsmede, vævere og andre. Modsat mange af de andre markeder, de deltager på, er det ikke kun forbeholdt keramikere, og det betyder ligeledes, at publikum er bredere, og dét er interessant, mener parret.

“Man får et samlet indtryk af feltet og viser, hvad feltet består af – markedet holder fanen højt, så at sige. Vores kundekreds begrænser sig primært til de lidt ældre købere, men på markedet kommer også en del unge forbi”.

At keramikken vinder indpas hos den yngre generation er tydeligt at mærke, mener parret, som også ser en tendens i, at flere og flere restauranter igen er begyndt at servere maden på hånddrejede tallerkner og kaffen fra kopper, der ikke er masseproducerede.

I dag har Danske Kunsthåndværkere overtaget Kunsthåndværkermarkedet Frue Plads og udtrykket er, ifølge Birgitte Börjeson, blevet mere kommercielt og ensartet med parasoller og en velorganiseret markedsgruppe. Til spørgsmålet om, hvordan parret ser fremtiden for Kunsthåndværkermarkedet Frue Plads, og hvad deres visioner er, svarer de, at det næsten er blevet for stort.

“Vores forslag er, at man ikke er med hvert tredje år, da der er risiko for, at markedet vokser sig for stort og det bør man revidere løbende. Men udviklingen er bestemt glædelig”, siger hun og hylder, at det kun er medlemmer at Danske Kunsthåndværkere, der kan deltage, da censuren sikrer kvaliteten og professionalismen af det, der sælges på markedet. “Det er dejligt at mærke, at feltet respekteres, og det, at vi og vores kolleger årligt viser det ypperste indenfor feltet gør at Kunsthåndværkermarkedet Frue Plads løber mange, mange år fremover”, afslutter Birgitte Börjeson.