Minus og plus

Det er kompromisløst, for ikke at sige flabet, at vinkle en bog på ét symbol. Et enkelt plus, lagt oven på et plus, der er forskudt, så de to plusser tilsammen danner en stjerne. Vibeke Rohlands tekstile signatur er blandt andet hendes konstante arbejde med gentagelsen. Med at nørde en idé eller et symbol så repetitivt i dybden, at flere lag og nuancer træder frem.

BlackStar 1-180
I hendes nye, selvudgivne bog BlackStar 1-180 er den sorte håndtegnede ’masterstjerne’ udsat for overtryk i farve- og mængdevis, så symbolet fremstår på 180 forskellige og unikke måder. Når man overtrykker, påfører man farve i flere lag, der trykkes gentagne gange ovenpå hinanden. De mange lag skaber kompleksitet og dybde i farverne, der via stjernen som format skaber nye stjerneformater, afhængigt af hvor mange lag der er påført, og hvordan farverne interagerer med hinanden.

Lyder det nørdet? Det er det. Men det nørdede er så tilpas æstetisk, enkelt og fascinerende, at man som beskuer går ’all in’. All in på Rohlands vedholdende arbejde med at skubbe til sine udvalgte symboler og grænserne omkring dem. Minus og plus-tegnene har i mange år været Rohlands mest signifikante grafiske værktøjskasse. Brugt som enkelte, individuelle symboler eller sammen, hvor minus og plus nærmest ophæver hinanden og på afstand læses som et minimalt grid.

”Enkelheden er mit afbalancerede helle, som jeg søger tilbage til, når der kommer for meget støj. Når jeg har arbejdet for længe med farver og materialer, og der skal gnaves ind til benet. Jeg arbejder i vekselvirkningen mellem det fabulerende, det abstrakte og det grafiske. Det grafiske arbejde med symboler står ikke alene, men fungerer som en konstant modpol til det fabulerende, der også er min kerne.”

Den røde tråd
Vibeke Rohland er larm og støj, ro og regelmæssighed. Man mærker det tydeligt, når man besøger hende i hendes studio. Der er styr på det kreative kaos. Stofligt. Sanseligt. Ordenligt. Materialeprøver, souvenirs, udklip, prototyper, bøger, kasser, notesbøger og malerbøtter fylder de mange reoler, opslagstavler og rulleborde, som hendes forholdsvis nye værksted generøst udstiller.

Rød er bogstaveligt og i overført betydning den gennemgående tråd, der går igennem hendes mangeårige karriere. Rød prik, rød streg, rød kant. Rød som accent og bærende farvesignatur. I hendes værksted er de røde accenter tilstede i værker og interiør. I den slidte røde Kevi-stol. I forskellige udklip. I en snor på opslagstavlen.

Vibeke Rohland har orden i sagerne og styr på sine referencer, og hun ved lige, hvor tingene ligger. Selvfølgelig hjulpet godt på vej af den nylige flytning fra hendes tidligere og mangeårige værkstedslokation ved Marmorkirken. Hér blev hun opmærksom på sit enorme arkivmateriale, der i et vist omfang stadig er gældende.

Vibeke Rohlands røde tråd er gentagelsen. Lagene og det enkle i det komplekse. Grafiske mønstre og rene farver. Hun insisterer på, at man finder sin signatur ved at blive ved med at lede efter den. Ved at eksperimentere, fejle og turde være nysgerrig.

”Det er eksperimenterne, der bringer dig videre. Bliv ved med at søge efter din signatur, indtil det klikker. Du skal blive ved med at arbejde med dit udtryk, for man flytter sig hele tiden. Vend dig om og kig. Du får ikke noget at vide, hvis du ikke spørger,” siger hun.

Altid arbejde
Vibeke Rohland spørger og stikker næsen frem. Det er hun klar over, ligesom hun er klar over, at det ikke altid har hjulpet hende fagligt. Men i karrierens efterår er hun afklaret og stolt over at opleve og se, at flere af de idéer, hun fik for mange år siden, stadig er gangbare.

”Mit tekstil for Kvadrat designede jeg i 2005. I 2008 udkom det hos Kvadrat, og i 2017 ender det på en sneakers-kollektion hos Adidas. I akkurat de samme farver som i mit oprindelige oplæg. Det er fedt!”

Taler vi produkter, er Vibeke Rohlands tidligere kollektion for Georg Jensen Damask nu endt hos FDB, der videreudvikler den, ligesom Rohland var en af de første til at designe for HAY.

Old school-magi
Tiden forsvinder for Vibeke Rohland, når hun først har fået færten af noget – en strøtanke eller et materialegreb. Om idéen kommer fra hende selv eller fra en kunde, der har et ’problem’, hun skal løse, så går Rohland nidkært og dedikeret til værks. Rohland er arbejdsom og ’hands on’, og der er ikke megen teknik over hendes arbejde ud over de tekstile teknikker, hun metodisk har oparbejdet gennem sine 30 år som eksperimentel formgiver: farvesætningsteknik, farveblanding, trykketeknik, silketryk og materialefornemmelse.

Maling, kridt, tusch og blyant er Rohlands fremmeste redskaber foruden trykrammerne forstås. Old school vil de fleste måske sige, ja, men old school på den autentiske måde, hvor kompetencer, viden og erfaring driver nysgerrigheden frem. For selvom Vibeke Rohland er en dreven rotte i faget og sværger til håndholdte eksperimenter, er hun nysgerrig og open minded som få.

I slut firserne fandt Rohland på at bruge røntgen som affotografering af genstande, som hun ville overføre til tekstil, hvilket var rimelig ’first mover’-agtigt. Røntgen-serien handlede om at affotografere ting, der tegner et menneske, inspireret af den mexikanske festival for døde. Røntgen-printet, der i 1996 vistes første gang på soloudstillingen Modern and Abstract Archaeology på Esbjerg Kunstmuseum, er stadig stærkt og et af de projekter, som Rohland er i gang med at tage videre i nye konstellationer.

Vibeke Rohlands internationale forbilleder er Sonia Delaunay og Annie Albers, der begge kæmpede for fagets potentiale i en mandsdomineret og alt andet end tekstil anerkendt verden, hvoraf sidstnævnte opfandt begrebet ’Pictorial Textiles’, som Rohland intuitivt spejler sig i.

”Kunstnere har gennem alle tider beskæftiget sig med ornamentet som udgangspunkt for kommunikation og dekoration. Delaunay i Paris havde modet til at formalisere tekstile billeder og arbejdede med gentagelser i abstrakte sammenhænge. Repetition er meditativ og rytmisk. Hver del har sit eget liv og danner tilsammen en bevægelse hen over fladen, der kan aflæses og brydes op via de små forskelligheder i gentagelsen. Billeder dannes og skaber fortællinger på fladen.”

Tekstilfagets potentiale
Tekstilfaget har stærke traditioner og lange rødder med dekorative fortællinger, der har eksisteret i tusindvis af år. Særligt i nomadekulturen, fordi det var nemt at rulle et tekstilt billede sammen og tage med sig på rejsen. Når talen falder på tekstilfagets udfordringer i dagens Danmark med nedskæringer og ’cost-benefit’-analyser i embedsværket, samler furerne sig i Rohlands pande.

”Man har overakademiseret udannelsen, så jeg oplever, at de studerende gisper efter at få fingrene ned i materialet. Da jeg startede, kom jeg fra det gamle studium på universitetet og syntes, Designskolen manglede noget fagligt. Jeg havde jo kunsthistorien med i min bagage, som jeg har trukket på mange gange, derfor var det også befriende at få lov til at eksperimentere med stoffet. Begge dele er lige vigtige. Det er vigtigt at have historisk og akademisk viden om faget, men det har taget overhånd i dag, hvor de studerende ikke har timer nok med materialet til at lære det at kende,” fortæller hun og fortsætter.

“Designskolen mangler gæstelærere, som kan ruske op i elevernes selvforståelse og faglighed og ruste dem til det liv, der er udenfor. Jeg vil til enhver tid anbefale, at man også tager til udlandet og studerer. Der stilles anderledes krav, og det forekommer mig, at det er udfordrende på en helt anden måde.”

Tekstilfaget rummer uanede muligheder ifølge Rohland, og derfor er hun efter 30 år i feltet slet ikke færdig med at udforske det.

”Tekstilfaget sparker ind på alle områder, og der er så mange retninger, man kan specialisere sig i. Du kan kaste dig over de særlige teknikker som væven, tryk eller farvesætning kræver, du kan kaste dig over materialeudvikling, der kan lede dig videre til byggematerialer, medicinalindustrien og samarbejder med ingeniører. Der er SÅ mange muligheder, at man ikke kan fordybe sig i dem alle sammen.

Men det er jo det, der gør tekstil til et af de mest spændende fag overhovedet. På Parsons School of Design i New York har de lavet en helt ny uddannelse med tekstil som omdrejningspunkt. Det ser jeg som revolutionerende, og det glæder mig fundamentalt, at faget endelig bliver set, som det det er og kan.”

For Vibeke Rohland giver minus altid plus, når det kommer til tekstilfaget. Et fag, hun igennem sin 30 år lange karriere stadig elsker at stå op til om morgenen for at gå ad fejlbarlige stier og nørde videre med kommercielle som kunstneriske, tekstile produktioner.