Q&A: Koldinghus / Anni Nørskov Mørch

Q&A: Koldinghus / Anni Nørskov Mørch

KEVI-hjulet, tegnet af arkitekt Jørgen Rasmussen i 1965, gjorde det muligt for stole at bevæge sig i alle retninger og har globalt forbedret arbejdsvilkårene for millioner af mennesker. Pressefoto

Billedserie

BEYOND ICONS

2 jun-22 okt

Museet på Koldinghus
Koldinghus 1
6000 Kolding

Udstillingen BEYOND ICONS, der åbner på Koldinghus på lørdag, præsenterer design, der gør en forskel i vores hverdag. Vi har spurgt udstillingskurator Anni Nørskov Mørch, hvorfor det er vigtigt at sætte fokus på design, der ikke altid råber højt.

Hvad ligger i udstillingstitlen BEYOND ICONS?
Udstillingstitlen BEYOND ICONS – og undertitlen Nye perspektiver på design – forsøger at udvide perspektivet til mere end de velkendte og ikoniserede designprodukter og –løsninger. Designklassikerne fejres og kanoniseres – velfortjent – i mange sammenhænge, men det er ikke denne udstillings ærinde. I BEYOND ICONS er det designernes og brugernes perspektiver og erfaringer med design og brugssituationen, der er i centrum.

Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på det ikke-ikoniserede?
Udstillingens anledning er Designskolen Koldings 50-års jubilæum, og det fejres ved en udvidelse af årets afgangsudstilling til en udstilling med både designer- og brugerperspektiver.

Margrethe Vestager har peget på sit foretrukne køkkenredskab, farsrøreren, der er en kontrast til de støjende køkkenmaskiner, som fylder køkkenerne i dag. Pressefoto

Det er en afgangsudstillings natur, at den består af en række individuelle stemmer med meget forskellige projekter. I sådan en udstilling kan man selvfølgelig iagttage tendenser og temaer, men den bliver ikke stramt kurateret. Det er denne type udstilling, vi bygger videre på og udvider med 50 brugerperspektiver på design, der er meget individuelle og personlige.

Vi ønskede ikke at fejre 50-året med et nostalgisk tilbageblik, men ville i stedet involvere alle interesserede og nysgerrige i en debat om, hvad design også er. Når design er en ikke-fysisk løsning som en stillezone eller en ny måde at møde sygedagpengesystemet på; når design ikke handler om funktion som et dragende og sanseligt stykke kunsthåndværk; når design er empatisk og frisættende som en stomitrusse eller et handicapvenligt køkken – og når design bare fungerer som hajfinnedåseåbneren.

Corsinel-trussen til stomiopererede viser, at designerens empati, brugerindsigt, materialekendskab og æstetiske øje gør hele forskellen mellem løsningen, der blot fungerer, og løsningen, der er meningsfuld. Foto: Tytex

Hvorfor har I valgt at invitere 50 personligheder som gæstekuratorer, der også repræsenterer andre områder end design?
De 50 gæstekuratorer repræsenterer brugerperspektivet på design og supplerer designerens perspektiv, der er repræsenteret ved årets knap 50 afgængere. Målet med denne suverænitetsafgivelse i forhold til museets vanlige monopol på kuratering i museumsrummet er at lave en udstilling, der handler om erfaringen med design.

De 50 gæstekuratorer har været meget generøse, personlige og modige i deres nomineringer. Sammen med de nyuddannede designeres drivkraft og personlige engagement i deres eksamensprojekter giver det en helt særlig personbåret og vedkommende kvalitet til udstillingen. Design berører i brugssituationen mange andre professioner end det designfaglige felt, og derfor er det interessant at spørge en astronom, en politiker, en murer, en gadgetfreak, en professor, en iværksætter og mange andre, hvilket design, der har betydning for deres personlige eller professionelle liv.
Både afgængerne og gæstekuratorerne spiller en afgørende rolle i udstillingen. Det er deres historie og relation til det valgte designprodukt eller –løsning, der får lov at formidle designet.

Mette Mikkelsen, professor på Designskolen Kolding, har valgt DSB’s stillezone – en uhåndgribelig social konstruktion, hvor vi gensidigt opdrager hinanden og ikke har problemer med at tysse på dem, der ikke forstår koden. Pressefoto

Hvordan adskiller udstillingen sig fra andre designudstillinger?
Målet har ikke været at få en stærkt sammenhængende faglig præsentation af de 50 års mest vellykkede design, eller en gennemkurateret statusmelding fra designfeltets forfront.
Med gæstekuratorer og afgængere som hovedpersoner sættes brugssituationen i centrum fremfor forbrugssituationen. I stedet vises designerens bidrag i form af empati og udforskende og helhedsorienterede metoder. Som Elsebeth Gerner Nielsen, Rektor for Designskolen Kolding,  skriver i sit forord til kataloget:

“Udgangspunktet er altid empatien; at man sætter sig i andres sted og føler sig ind på, hvad det reelt vil sige at være astronaut eller hjemløs. Indsigter og analyser fra den systematiske research går hånd i hånd med den frie kunstneriske fabulering i et tæt samspil mellem hænder, hjerte og hjerne. Resultatet er en løsning, som fungerer emotionelt, økonomisk og teknisk. En løsning, som er meningsfuld og som dermed støtter brugerne i at folde sig ud; i at gøre deres bedste.”

​Thomas C. Thulstrup, direktør for Museet på Koldinghus, peger på Ruinsalen på Koldinghus som genialt design. Pressefoto

Vi har ønsket at gøre erfaringen, brugssituationen og aha-oplevelsen til kernen i både formidlingen og udstillingsdesignet. I udstillingsdesignet har vi derfor bestræbt os på at lade erfaringsdannelse og aha-oplevelser være styrende. Vi har forsøgt at tænke på hver enkelt genstand eller løsning som en installation og iscenesætte den særlige værdi, som gæstekuratorerne har peget på i de forskellige design.
Mange genstande er ikke unika eller fotogene eller enkle at afgrænse og formidle i en udstilling. Deres kvaliteter oplever man i brugsøjeblikket, det gælder for eksempel Ane Cortzens nominering af de blå cykelstier.

Tv-vært og arkitekt, Ane Cortzen, har valgt de blå cykelfelter som et eminent eksempel på vellykket design, der udfylder en helt enkel funktion. Foto: Cyklistforbundet

På Koldinghus er vi som museum naturligt optaget af det autentiske, men autenticitet i klassisk forstand er ikke så relevant i forhold til mange af designløsningerne i udstillingen. Det ville være helt mærkeligt at skære et fysisk stykke af en blå cykelsti ud og sætte den i en montre. Et autentisk møde med kvaliteten i den blå cykelstis geniale design er jo at opleve, hvordan det blå felt skiller blød og hård trafik fra hinanden og intuitivt leder folk den rette vej. Så den blå cykelsti er iscenesat som vejviser i gulvet gennem hele udstillingen.

Andre genstande har en afgrænset produktkarakter, men de er så almindelige, velkendte og velfungerende, at vi slet ikke lægger mærke til dem som ekstraordinært vellykket formgivning. Flere af disse genstande får i udstillingen en uvant plads på piedestal og i spotlys. Et eksempel er den klassiske hajfinne-dåseåbner af Jens Quistgaard, som de fleste af os har i køkkenskuffen. Den udkonkurrerer de fleste større og mere tekniske dåseåbner – og er tilmed smuk i al sin enkelthed.

Museumsdirektør Karen Grøn har valgt ’den danske hajfinne’, dåseåbneren i rustfrit stål designet af Jens H. Quistgaard i 1950. Pressefoto

Har der været udfordringer ved at skabe overblik og helhed i de mange forskelligartede designløsninger?
Hvis vi havde været så ambitiøse at tro, at vi kunne skabe fuldstændig harmonisk overblik og helhed i de mange forskelligartede designløsninger,  ja, så havde det bestemt været en udfordring. Men det har ikke været ambitionen. Udstillingen stikker i mange retninger. Rigtige menneskers erfaringer med at bruge og skabe design er den gennemgående røde – jeg har lyst til at sige (cykesti-)blå – tråd. Visuelt og rumligt binder vi naturligvis udstillingen sammen, så gæsterne forhåbentlig finder udstillingen lettilgængelig, spændende og velformidlet.

Blandt gæstekuratorerne er EU-kommissær Margrethe Vestager, Mattias Tesfaye, medlem af Folketinget, Jesper Buch, manden bag Just Eat, tv-vært Shane Brox, borgmester i Kolding Jørn Pedersen, Christian Stadil, Hummelejer, Mads Nørgaard, designer, Karen Hækkerup, direktør for Landbrug og Fødevarer, Connie Hedegaard, tidligere EU-kommissær, Sebastian Conran, engelsk designer, Karen Grøn, leder af kunstmuseet Trapholt, Tulga Beyerle, direktør for Kunstgewerbemusem Dresden.

Del artiklen

'Q&A: Koldinghus / Anni Nørskov Mørch'

Facebook