Rundt om en tallerken
9 jun – 15 Jul 2017
Butik for Borddækning
København K
Man - fre: kl 11 - 18
Lør: kl 11 - 16
Marianne Krumbachs udstilling Rundt om en tallerken i Butik for Bærddækning taler til både øjet, hånden og hovedet. Og så har den en undersøgende, åben og uhøjtidelig karakter, som inviterer og engagerer.
Ovenstående beskrivelse lyder måske lidt flowerpower-agtig, men der er både flower og power i Marianne Krumbachs udstilling og tallerkner. Titlen Rundt om en tallerken rammer projektets karakter ret præcist. Der er noget sagligt poetisk eller poetisk sagligt over både titel og projekt. En tallerken er som bekendt typisk rund og titlen leger med dette faktum. Samtidig ligger der i det ’at komme rundt om noget’, at man går undersøgende til værks og folder et fænomen ud.

Der er noget på en gang lystigt legende og systematisk undersøgende over udstillingen, og man fornemmer, hvordan den ene tallerken har ført til den næste. Kommer Krumbach så rundt om tallerknen? Måske ikke hele vejen rundt; dertil er de udstillede tallerkner for traditionelle. Men jeg har personligt ikke nogen problemer med, at rammerne er forholdsvis snævre. Den dybe tallerken ER opfundet, men den kan heldigvis stadig slås lidt ud af kurs, som Krumbach selv udtrykker det i en lille introduktionstekst til udstillingen.

Uhøjtidelig opsætning
Udstillingsopsætningen mimer en almindelig borddækning med tallerknerne rundt i kanten af et podie placeret midt i Butik for Borddækning. Tallerknerne varierer i størrelse og nogle steder står de oven på hinanden med en stor nederst og en eller to mindre ovenpå. De har mange forskellige farver – delikate lidt douche farver, der er fint afstemt i forhold til hinanden, men som ikke bare matcher. Flere af tallerknerne har indridsede mønstre; andre fremstår mønstrede pga. formen eller glasuren.
Opstillingen er lidt løs i det – tallerknerne står ikke snorlige – og variationen i størrelse, farve og ‘rundhed’ er så tilpas stor, at opstillingen samlet set fremstår uhøjtidelig på en måde, der understreger den undersøgende ånd i projektet. Og som samtidig åbner udstillingen for beskueren.

Åben og inviterende
Opsætningen og det samlede udtryk inviterer til interaktion. Jeg kan ikke lade være med at forestille mig tallerknerne med mad på (et par rundtenommer måske jf. udstillingstitlen), og jeg MÅ også bare lave mine egne kombinationer….flytte lidt rundt på nogle af tallerknerne.
Det føles naturligt i Butik for Bordækning, at man som udstillingsgæst kan røre de udstillede genstande, og i den forstand er butikken det helt rigtige sted til Krumbachs tallerkenprojekt, som vinder ved muligheden for berøring.
Tallerknerne har nemlig en meget forskellig for- og bagside. Bagsiden er ikke glaseret og porcelænsleret har tydelige mærker efter fingre. Man kan simpelthen aflæse, hvordan tallerknerne er lavet ud fra bagsiderne.

Krumbach har skabt sin egen håndholdte version af det, der kaldes overformning – en teknik, der ofte benyttes i industrien: En plade af ler presses ud over eller ind i en form maskinelt. Krumbach har presset porcelænsleret ud over formen med fingrene og hun dyrker det lidt skæve upræcise udtryk, som understreger, at tallerknerne er håndlavede. Der opstår en fin forbindelse – fra hånd til hånd – mellem skaber og beskuer via de synlige fingeraftryk…

Rundt om stilisering
Marianne Krumbachs udstilling hedder Rundt om en tallerken men kunne måske også have heddet Rundt om stilisering. Flere af tallerknerne har klare blomster- eller plantereferencer; mellem grøn med blade er en af de mest figurative med indridsede blade rundt i tallerkenkanten.

ekstra stor gul er mere abstrakt: Tallerkenfladen er inddelt i felter á la kronblade – den får mig til at tænke på blomsten ’Tallerkensmækker’ ikke mindst pga. det finurligt poetiske navn. Men måske er det pga. de mere tydelige blomsterreferencer i nogle af de andre tallerkner, at jeg læser ekstra stor gul sådan. For som titlen antyder, er denne tallerken jo også ’bare’ en formel konstruktion.
Rundt om en tallerken tydeliggør, at form og fortælling ikke er to forskellige lag, men væver sig ind i hinanden på kompleks vis. Hele opsætningen ligner et blomsterbed, men er også bare en komposition af runde farvede former på en firkantet hvid flade. Udstillingen vibrerer interessant mellem det abstrakte og det figurative, det formelle og det fortællende og peger på, at objekter i den grad påvirkes af de rammer, de indgår i.