Hvor er den dybe tallerken?

Hvor er den dybe tallerken?

Agnethe Schmidt Bigums service, Everyday Moments, retter fokus på kunsthåndværket i sig selv, den høje kvalitet i harmonierne mellem form, proportion og glasur har tydeligvis været Agnethes omdrejningspunkt. Foto: Ida Buss

af Pil Bredahl

Pil Bredahl har en eksperimenterende tilgang til design og et socialt, bæredygtigt og etisk sigte. De sidste 20 år har hun udviklet møbler og produkter og kurateret udstillinger nationalt og internationalt, og er desuden en af iværksætterne bag Fair Trade Designers.

Billedserie

ELEMENTS
CLAY
Til 7. jan 2018

På et af landets mest besøgsværdige museer, CLAY Keramikmuseum Danmark, vises lige nu syv keramiske designers bachelor-projekter. De er nyuddannede fra Kunstakademiets Designskole Bornholm og på udstillingen ELEMENTS viser de resultatet af tre års intensivt arbejde, der desværre ikke varsler nyt.

Det er hårde odds for en nyuddannet keramiker at udstille på landets vigtigste keramikmuseum. Et museum med en overbevisende samling af det ypperste inden for dansk keramikhistorie. I Skatkammeret, som er det udstillingsrum, hvor museet fremviser udvalgte værker fra deres samlinger, ses imponerende genstande: Flora Danica, figuriner, fajance og stentøj.

Cathrine Agnethe Hirsvang har arbejdet med det personlige præg i objekterne, der har spor fra hånden og mærker fra skabelsesprocessen. Som et ekstra fokus har Hirsvang valgt en næsten naiv ornamentik. Foto: Ida Buss

Her er eksempler fra fabrikker som Herman A. og Kähler samt unika og historiske milepæle fra Alev Siesbye, Gertrud Vasegaard, Gutte Eriksen og Bente Hansen. Yderligere viser museet netop nu en udstilling af Axel Salto, hvor den største samling nogensinde af stentøjsmesterens keramiske livsværk præsenteres. For ikke at tale om Skulpturparken med bl.a. den fem meter store Peter Brandes vase. CLAY er er mættet med kvalitet og et enkelt besøg er langtfra nok.

Holdt op imod de bedste
Det er jo ikke fordi, nogen forventer, at de keramiske bachelorprojekter skal måles op mod museets øvrige artefakter, men jeg stoppede op ved et lille afsnit i det virkelig fine forord til udstillingskataloget, skrevet af Head of Institute of Product Design, Associate Profossor Ph.D. Troels Degn Johansson:

Camilla Dorthea Meincke arbejder som en billedkunstner med glasurprojektet, Impulse, der er en kunstnerisk undersøgelse af glasuren som medie. Foto: Ida Buss

”For at kunne udvikle noget nyt – og for at kunne udvikle og forny sig selv – er de studerende nødt til at opnå et stadigt dybere og mere rodet forhold til sig selv og deres materiale. Og de risikerer at skulle et smut gennem helvede for at opnå det.”

Det kan jeg kun være enig med ham i, men hvor er rodet, afsøgningen og eksperimenterne på afgængernes udstilling? Jeg ville gerne have set lidt af det måske mest relevante ved helt frisk uddannede menneskers greb på deres fag, nemlig den både usikre og påståelige afsøgning af faggrænser. Jeg ville gerne have set lidt proces eller eksperimenter, der fortæller mig, hvor og hvordan de studerende har ledt efter den dybe tallerken.

Signe Marie Bærnthsen har leget med lerets begrænsninger og muligheder i projektet Blame it on the Clay. Her viser hun en afsøgning af det skønne i det uperfekte og fejlene, der ender som hovedrolleindehaver. Foto: Ida Buss

Det er godt med faglige forbilleder og man må gerne bruge subtile visuelle referencer i sin formgivningen, men en afgangsudstilling skal også varsle noget nyt. Hvis ambitionen begrænser sig til at skabe ’noget Anne Tophøjsk, Kasper Würtzsk, Gurli Elbækgaardsk eller Ole Jensensk’, så varsles der gentagelser, og vi risikerer at miste den flotte position dansk keramik har opnået internationalt.

Den meget fine plakat til udstillingen Elements med foto af Alexandru Murars konceptuelle projekt Morphogenesis.

Fraværende scenografi, men klassisk smukt katalog
Det er lidt synd for iscenesættelsen af projekterne, at man har måtte tage et rum under trappen i brug, hvor en udstiller hænger næsten i mørke. I gennemgangsrummet til museets toilet står og hænger udstillerne lidt og råber til hinanden. Der mangler en sammenfattende scenografi. Udstillerene er fordelt i to meget forskellige udstillingsrum, og vidste man ikke, at disse syv projekter er en del af en samlet udstilling, kunne man godt passere forbi og gå glip af dele af udstillingen.

Hvad man savner i udstillingsdesign og scenografi får man så til gengæld i det meget smukke udstillings katalog. Fotograf Ida Buss har taget nogle klassiske, meget intense og nærværende fotos af objekter og portrætter. Og både det trykte katalog og plakaten er af den slags, man gemmer.

Lysende nedslag
De lidt hårde odds til trods, og med tanke på, at det altså ikke er en udstilling af færdige kandidater, men bachelorer med tre års studie bag sig, så er der bestemt lyspunkter i den lille udstilling. Dykker man ind i de enkelte projekter, er der gode anslag til teknisk dygtige kunsthåndværkere. Agnethe Schmidt Bigum viser et stærkt og præcist hverdagsstel, som jeg tænker Skjalm P. kunne sælge i morgen.

Hvidt i hvidt er Murars afgangsprojekt både konceptuelt i funktionalitet og konkret i reference, da den hvide farve henviser til den klassiske kinesiske porcelænstradition. Foto: Ida Buss

Alexandru Murars konceptuelle undersøgelse af genkendelighed og formgivningsmæssige systemer i hverdagsobjekter, skiller sig ud på udstillingen, da det er både overraskende og veludført – og er naturligt nok endt på udstillingsplakaten. Alexandra Nilasdotter varsler et stærk formgivningstalent med projektet Hässelholm – Malmö, hvor hun i et hvidt univers, via sin sikre formgivning, kommenterer poetisk på arkitektur og natur. Der er også eksempler på dygtige glasurkunstnere og ornamentdesignere som Camilla Dorthea Meincke, Laura Hoff, og et sympatisk arbejde med det uperfekte og det personlige hos Signe Marie Bærnthsen og Cathrin Agnethe Hirsvang. Alt i alt en samling dygtige unge keramikere, hvis projekter nok skal ende i butikkerne og på gallerierne.

Agnethe Schmidt Bigums hverdagsstel, Everyday Moments, er placeret i et lidt fortravlet gennemgangsrum på CLAY. Og det er ærgerligt. Foto: Ida Buss

Og så er det måske alligevel meget godt, at den lidt lille afgangsudstilling er sat ind blandt de keramiske kronjuveler på CLAY Keramikmuseum Danmark, for som jeg nævnte i starten, så er stedet fyldt med så meget kvalitet, at det kan tage mange besøg at få det hele ind under huden.

CLAY er Nordens eneste specialmuseum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design. Museet ligger i Middelfart og har hvert år en række særudstillinger. Desuden rummer huset en omfattende samling af både dansk og international keramik af høj, kunstnerisk kvalitet. På CLAY Keramikmuseum Danmark findes både moderne, eksperimenterende værker og eksempler på keramikkens udvikling gennem et par århundreder.
CLAY
KADK

 

 

Del artiklen

'Hvor er den dybe tallerken?'

Facebook