KADK’s nye virkelighed

Hvordan måler man de kunstneriske fags relevans for et samfund? Det spørgsmål har været til debat igennem mange år, men har fået fornyet relevans, efter massive besparelser er blevet pålagt de kunstneriske uddannelser. KADK er spændt hårdt for som den største af skolerne, der skal spare 30 mio. frem til 2019 og yderligere 20 mio. frem til 2023. Sparekniven bliver svunget på et tidspunkt, hvor skolen kun lige har fundet benene efter fusioneringen mellem Arkitektur- og Designskolen, der i sig selv har medført et gennemgribende eftersyn af uddannelserne. Beslutningen er taget på grundlag af ledigheden blandt uddannelsens kandidater – et nyt parameter, der ikke tager højde for uddannelsernes kunstneriske værdi.

”Dimittendledighed er blevet en ny målestok for om en uddannelse er relevant eller ej, og det mærker vi især, da vores kandidater – både på design og arkitektområdet – har en høj ledighed inden for de første fem år fra deres afgang. Det er der ikke noget nyt i, idet flere af vores fag er konjunkturfølsomme, og fordi vores studerende pejler efter nogle andre ting og ofte bruger lang tid på at etablere sig i deres virke. Vi repræsenterer på mange områder nogle værdier, der ikke så nemt lader sig måle og veje, som det er tilfældet med dimittendledighed. Og så bliver vi ramt – ligesom en lang række andre uddannelser,” forklarer Irene Lønne, der er institutleder på Institut for Bygningskunst og Design på KAKD.

Færre lærere, færre studerende
Der skal altså uddannes færre designere og arkitekter, og det betyder, at 31 lærere er blevet afskediget og flere linjefag er blevet nedlagt, heriblandt industrielt design og tekstil, der i fremtiden skal lægges ind under et bredere bachelorprogram, mens andre fagområder samles i Kolding og på Bornholm, hvor KADK fra 2018 tilbyder en international professionsbachelor i kunsthåndværk.

De berørte fag har i forbindelse med fusioneringen af uddannelserne allerede været i gang med at optimere og erhvervsmålrette de studerendes uddannelsesforløb, noget som man altså i høj grad endnu ikke har nået at se resultaterne af.

”Mange af de ting, vi har fastslået, vi skal arbejde med, er jo allerede sat i værk, så derfor ville det have været godt, hvis vi havde fået længere tid til at komme i mål, inden vi blev skåret så voldsomt. Måske især derfor har der været sådan en ærgrelse blandt vores medarbejdere, for vi er jo i fuld gang, blandt andet på mit eget institut, Institut for Bygningskunst og Design, IBD, hvor vi arbejder med fusionen 1:1, og opdyrker de nye potentialer og synergier mellem de to skoler.

Vi er blevet tvunget til at nedlægge fag udfra forskellige fremtidsparametre, og den selvstændige tekstillinje er et af dem. Tekstil er nu blevet en del af det nye bachelorprogram, Produkt+ – et bredt program, der både omfatter beklædning, tekstil, møbler og rum. Her kommer de studerende til at kunne fordybe sig i de forskellige fagområder, og når de kommer på kandidatniveau, kan de blive optaget på nogle programmer, der tidligere udelukkende var for arkitekterne.”

”Vi har været nødt til at tage nogle beslutninger og nedlægge områder – ikke fordi, vi ikke kan se potentialet i dem, men fordi vi skal fokusere på at samle vores kompetencer,” siger Irene Lønne, der til de mange lærerfyringer tilføjer:

”Vi er selvfølgelig berørte over, at vi har været nødt til at afskedige så mange mennesker. Det er en omfattende besparelse, men vi har fokus på, at der ikke er noget, der ryger ud med badevandet og gør alt for, at viden ikke går tabt.”

Nye krav, nye muligheder
For at gøre designuddannelsernes samfundsrelevans mere synlig og komme i mål med en lavere kandidatledighed skal der til gengæld optimeres på de studerendes teknologiske kompetencer, for at målrette dem yderligere til erhvervslivet.

Blandt andet med et selvstændigt kandidatprogram i kreativ entrepreneurship i samarbejde med Copenhagen Business School, CBS, og et øget fokus på bæredygtigt design gennem skolens tværfaglige arbejde med FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Begge initiativer skal være med til at skabe grobund for en fremtidig vækst – og mere arbejde – til de danske designere. Samtidigt skal der fremover allerede i optagefasen af nye studerende fokuseres på karrieremål.

Men hvad med de rendyrkede kunstneriske egenskaber og værdier, der ikke i kan måles på de parametre?

”Den kreative og kunstneriske udvikling skal gå hånd i hånd med de nye tiltag, og der skal stadig være tid og rum til kunstnerisk fordybelse. Men det er ikke nok, at man er dygtig kunstnerisk, du skal også kunne tage det et skridt videre. Vores arbejde med FN’s bæredygtighedsmål er et godt eksempel på, hvordan vi kan vise, at vi kommer med nye svar netop på grund af vores kunstneriske tilgang til opgaven. At vi ud over kulturel værdi også har andre unikke kompetencer, vi kan byde konkret ind med. Vi er på nogle områder ikke nok i synk med vores aftagere, og det skal vi arbejde på, så kandidaternes metodegrundlag bliver stærkere, og de studerende bliver styrket i at kommunikere deres faglighed,” siger Irene Lønne, der ikke mener, at designuddannelserne kan sige sig fri for samfundets krav til relevans og vækst.

”Man kan jo begræde udviklingen og spørge, hvorfor vi skal måles på samme måde som kandidaterne fra CBS, men vi kan også gribe muligheden for at komme på en platform, hvor vi kan fortælle og vise, hvad vi kan – frem for hvad vi ikke kan. Vi skal italesætte og blive klogere på vores værdi – inklusiv den der ikke kan måles og vejes, for hvis vi ikke er med i dialogen, har vi heller ingen chance for at komme på dagsordenen. Vi er nødt til at snakke det strategiske sprog for at have en berettigelse, også i fremtiden.”