Mia Lagerman har skabt et anderledes ur for Fritz Hansen Objects. Et ur, der både er skrøbeligt i sit materiale og i sit koncept, for tid er et abstrakt fænomen – og hvem bruger vægure længere?
I sidste måned lancerede Fritz Hansen deres nyheder i Objects-kollektionen, hvor Mia Lagermans vægur var blandt de helt nye produkter. Vi har talt med den etablerede svenske designer, der har boet i Danmark det meste af sit voksne liv, og som tidligere var formand for Snedkernes Efterårsudstilling (SE), har møbler i produktion for flere store brands og i sidste uge fik sit unika værk fra dette års SE-udstilling købt af Statens Kunstfond.
Den travle designer har arbejdet med tid som omdrejningspunkt i sit nye produkt…
Hvad er den bærende tanke bag dit ur i papir for Fritz Hansen?
Jeg ville gerne lave et vægur, der kunne hænge på væggen som et kunstværk ved siden af andre ting. Noget som havde samme værdi som en tavle, man har købt, fået eller arvet – som noget man passer på. Jeg har arbejdet med et materiale, som alle genkender, nemlig papir. Papir som en akvarel, der hænger på væggen. Materialet har en simpelhed og en naturlig æstetik over sig, som jeg interesserer mig for. Papir er lækkert og tiltalende og denne version er endda håndlavet på en svensk fabrik, der er specialister i at producere bæredygtigt ud fra historiske produktionsmetoder. Svenske kulturpersonligheder som August Strindberg og Cornelis Fredsvik brugte papir fra Lessebo Handpappersbruk til deres arbejde.
Hvad betyder tid for dig?
Tid er en konstant bevægelse og historie. Man kan tænke sig tilbage til en tid – ligesom tiden er her og nu og i fremtiden. Tiden kan være langsom, mens man venter. Eller tiden kan være stressende, når man har for lidt af den eller befinder sig på det forkerte tidspunkt. Tid er noget af det sværeste at forstå i vores effektive hverdag, hvor tiden både er en modstander og en medspiller.
Hvad betyder materialet, og hvordan har du arbejdet med det i denne forbindelse?
Jeg har prøvet at undersøge feltet mellem kunst og design. Og i uret her er det gjort med både materialer og funktioner. Papir er noget, vi kender fra andre kunstformer. Noget man bruger til at male bl.a. akvareller på. Jeg er fascineret af papir og tanken om at bruge et materiale, vi kender og genkender i en anden kontekst. At kunst kan blive brugskunst.
Papir er et skrøbeligt materiale – ligesom livet – kærlighed, sorg og savn. Man skal passe på det. Papir har en masse fine detaljer som vandmærker, strukturer, kanter osv, som jeg har arbejdet med at fremhæve. Pakken, som uret kommer i, indeholder en instruktion, der indikerer, at man skal håndtere uret med forsigtighed.
Jeg synes, det er fint med traditioner. Papiret bliver håndlavet på en gammel mølle i Sverige, Lessebo Handpappersbruk, ét papir ad gangen. Her produceres papir ud fra metoder fra opstarten i 1719. Papirmøllen er stadigvæk aktiv efter 300 år og skaber også stadig papiret ud af bomuld og hør. Uret fremhæver dét håndværk og dén tradition.
Hvorfor er uret relevant i dag, hvor alle bruger deres iPhone?
Et vægur er noget, man kan være fælles om, i modsætning til en iPhone, som er personlig og ofte fungerer som et skjold mod omverdenen. Og så har iPhone en masse andre features, som ikke handler om tid. Væguret handler udelukkende om tid, og derfor bruger vi det anderledes: Man kaster et øje på det for at forstå, hvor man befinder sig i døgnets cyklus samtidig med, at det fungerer som dekoration på væggen.
Er et ur ikke i modsætning til nærvær?
Jeg synes ikke, at det er stressende at have et ur på vægen, der fortæller hvad klokken er. Jeg ser det mere som en hjælp til at strukturere min hverdag og være til stede i den.
